Ryder CupLara Arias - første kvindelige chefgreenkeeper under Ryder Cup

Lara Arias – første kvindelige chefgreenkeeper under Ryder Cup

Det er Kvindernes internationale kampdag den 8. marts, og i den anledning har Ryder Cup Europa lavet en portrætvideo med 33-årige Lara Arias, der var chefgreenkeeper på Marco Simone under Ryder Cup 2023. Den knap 7 minutter video kan ses ovenfor, og hun vil gerne inspirere flere piger og kvinder til at blive greenkeepere.

Hendes forlovede, Alejandro Reyes, var chefgreenkeeper under Ryder Cup 2018 i Paris, og konsulent for Marco Simone. Parret flyttede til Rom i sommeren 2020, hvor der stadig ikke var græs på den totalrenoverede bane. Det var dog ikke ham der ansatte hende, men derimod modedesigneren Lavinia Biagiotti Cigna som ejer Marco Simone.

Højgravid under Ryder Cup

Tre år senere blev Ryder Cup 2023 en stor succes, og det mens Lara Arias var højgravid i 32. uge.

Lara Arias er fra Spanien og efter endt uddannelse indenfor agronomy arbejdede hun for en planteskole, der bl.a. dyrkede græs til Real Madrids Santiago Bernabeu stadion og greens på Valderrama, kan man læse i en 2023-artikel på pgatour.com.

Gennem et Ohio State University program arbejdede og lærte hun gennem 18 måneder på tre amerikanske baner Robert Trent Jones Golf Club i Virginia, TPC Scottsdale i Arizona og Quail Hollow Club i North Carolina, da den var vært for US PGA Championship 2017.

Manden var chefgreenkeeper under Ryder Cup 2018

Hun arbejdede også på Hazeltine National under Ryder Cup 2016, hvor hun mødte Alejandro Reyes, som hun nu skal giftes med. Han var chefgreenkeeper på Le Golf National under Ryder Cup 2018 i Paris.

Alejandro Reyes har firmaet TAS, Turfgrass Agronomy and Services, sammen med Sylvain Duval som gennem nogle år arbejdede med Nicklaus Design, så de har også Great Northern på Fyn som reference.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk