Challenge TourKoepka er med i Made in Denmark Challenge

Koepka er med i Made in Denmark Challenge

Amerikanske Brooks Koepka fik sit gennembrud i Europa og nu er hans lillebror, Chase Koepka, med i denne uges Made in Denmark Challenge by Ejner Hessel i Aalborg Golf Klub.

Brooks Koepka begyndte sin karriere på først Challenge Touren og siden Europa Touren indtil han kom på PGA Tour. Nu vil Chase Koepka udvikle sig til at blive en bedre golfspiller og forsøge at gå samme vej.

Brooks Koepka er nr. 15 i verden
Den nu 26-årige Brooks Koepka spillede 10 Challenge Tour tuneringer i 2012, hvoraf han vandt den ene. Året efter fik han sit gennembrud med tre Challenge Tour sejre, hvorefter han fik et Europa Tour kort. I 2014 blev han nr. 8 på Race to Dubai ranglisten efter bl.a. en sejr i Turkish Airlines Open.

I februar 2015 vandt han Waste Management Phoenix Open på PGA Tour, så Brooks Koepka droppede sit medlemskab af Europa Touren for at fokusere på PGA Tour.

Efter bl.a. to andenpladser i år er han helt fremme som nr. 15 på verdensranglisten. Han er så godt som sikker på en Ryder Cup plads, da han er nr. 3 i den amerikanske kvalifikation.

Nyprofessionelle Chase Koepka fik debut i sidste uge
Nu prøver 22-årige Chase Koepka så at gå i fodsporene af sin mere berømte storebror.

Det er blot få uger siden, at Chase Koepka blev professionel. Han fik sin debut på Challenge Touren i sidste uge, hvor han missede cuttet i Scottish Challenge efter runder i +5 og -2.

I april blev Chase Koepka nr. 36 ved tourskolen til PGA Tour Canada, hvilket giver ham adgang til nogle turnering på den canadiske tour. Med sit berømte efternavn kan han sikkert også få flere invitationer til at spille på Challenge Touren.

– Brooks lærte meget om sig selv ved at spille i Europa. Han udviklede sit spil på samme mange niveauer og forskellige baner, hvilket er lidt anderledes end golf i USA. Han føler, at han blev en bedre golfspiller ved at være herovre. Det har jeg taget til mig, og vil gerne gøre det samme, sagde Chase Koepka til Europa Touren op til Scottish Challenge.

Made in Denmark Challenge by Ejner Hessel, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk