Ahlsell Nordic Golf TourTre danskere klarede sig videre til 3. runde af SM Match

Tre danskere klarede sig videre til 3. runde af SM Match

Syv danskere var blandt de 64 deltagere i den traditionsrige SM Match på Ullna Golf Club, men kun tre af dem er med i fredagens tredje runde.

SM Match er den mest traditionsrige turnering i Sverige, og den første udgave blev spillet i 1904. SM er en forkortelse af Svenska Mästerskabet, og siden 2012 har det været en hulspilsturnering.

Patrick O’Neill vandt turneringen i 2014, men han tabte til Rasmus Hjelm Nielsen i første runde, mens de øvrige danskere vandt deres første match.

Der var også et danskeropgør i anden runde, hvor Mark F Haastrup vandt over Nicolai Kristensen. Rasmus Hjelm Nielsen og Jacob Pingel Lauridsen vandt også deres matcher, mens Oliver Suhr og Niklas Møller Nørgaard tabte.

Dermed er Mark F Haastrup, Rasmus Hjelm Nielsen og Jacob Pingel Lauridsen blandt de 16 spillere, som er videre til tredje runde, som spilles fredag formiddag. Fredag eftermiddag er der kvartfinale inden semifinalerne og finalen spilles på lørdag.

SM Match – herrer, leaderboard

Der er ingen danskere i damernes turnering, hvor der var 32 spillere til start. De spillede således kun én runde torsdag.

SM Match – damer, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk