PopulærtPGA TourKjeldsen faldt tilbage - Berger fører med tre slag

Kjeldsen faldt tilbage – Berger fører med tre slag

Søren Kjeldsen faldt lidt tilbage i Travelers Championship på PGA Tour, hvor Daniel Berger fører med tre slag efter dagens bedste runde.

Kjeldsen lavede seks birdies i tredje runde, men også tre bogeys og en dobbeltbogey for en runde i -1. Han var nr. 24 i -3 efter anden runde, men er nu nr. 33 i -4 inden finalerunden. Der blev startet fra både 1. og 10. tee, og Kjeldsen begyndte sin runde på 10. hul.

Berger fører med tre slag
Daniel Berger lavede ni birdies og en bogey på TPC River Highlands. Han var på en delt førsteplads efter anden runde, så han fører nu i -15 foran Russell Knox og Tyrone Van Aswegen, og Russell Henley i -12.

Patrick Rodgers er alene på 5. pladsen i -10 foran Brooks Koepka og Paul Casey i -9.

Jon Rahm faldt tilbage til en 15. plads i -6, mens den forsvarende mester Bubba Watson og Patrick Reed deler 22. pladsen i -5. Matt Kuchar er nr. 49 i -3.

Els lavede hole-in-one
Ernie Els lavede en hole-in-one på 16. hul, som man kan se det i videoen ovenfor. Efter en runde i par er han dog langt tilbage i feltet på en 60. plads i -1.

Årets rookie kan vinde sin anden sejr i år
23-årige Daniel Berger blev kåret til Årets rookie på PGA Tour sidste år. I juni vandt han FedEx St. Jude Classic, hvilket var hans første PGA Tour sejr.

C More Golf sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Travelers Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open på LET, , hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 16. Det var samtidig sæsonfinalen på den sydafrikanske...

Thomas Bjørn i top-20 da Stephen Ames vandt på sin 60 års fødselsdag

Den forsvarende mester Stephen Ames vandt Mitsubishi Electric Classic på sin 60 års fødselsdag, og har nu vundet to sejre i år. Se højdepunkter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk