LIV GolfJon Rahm og 4Aces vandt HSBC LIV Golf Hong Kong

Jon Rahm og 4Aces vandt HSBC LIV Golf Hong Kong

LIV Golf har spillet HSBC LIV Golf Hong Kong på Hong Kong Golf Club i Fanling, Kina, hvor Jon Rahm vandt den individuelle turnering, mens 4Aces vandt holdturneringen. For Rahm var det 539 dage siden han havde vundet en individuel turnering, mens det var974 dage siden 4Aces senest havde vundet en holdturnering.

Jon Rahm, Harold Varner III og Thomas Detry delte føringen  i -17 inden finalerunden.

Med en runde i -6 vandt Jon Rahm i -23 foran den nye LIV spiller Thomas Detry i -20 og Thomas Pieters i -19.

Jon Rahm efter sejren i HSBC LIV Golf Hong Kong 2026 – Foto: Mike Stobe / LIV Golf

Harold Varner III blev nr. 4 i -18 foran Matthew Wolff på 5. pladsen i -17.

31-årige Jon Rahm er blevet nr. 2 i årets to første LIV Golf turneringer, og hans seneste sejren var LIV Golf UK 2024 og LIV Golf Chicago 2024. På verdensplan og på forskellige tours har Jon Rahm spillet 26 turneringer uden at vinde.

Selvom Rahm ikke vandt individuelle turneringer på LIV Golf sidste år, så vandt han ranglisten efter bl.a. fire 2. pladser. Han vandt også LIV Golf ranglisten i 2024, og begge år var det foran Joaquin Niemann på 2. pladsen.

4Aces GC vandt holdturneringen

Thomas Detry på 2. pladsen og Thomas Pieters på 3. pladsen var stærkt medvirkende til, at de sammen med holdkammeraterne Dustin Johnson og Anthony Kim vandt holdturneringen med 4Aces GC. Individuelt blev Dustin Johnson nr. 24 og Anthony Kim nr. 31.

4Aces vandt fire turneringer i den første LIV Golf sæson i 2022,  og de vandt to gange i 2023. Men ikke siden London i juli 2023 har 4Aces GC vundet en holdturnering. Kaptajn Dustin Johnson er den eneste tilbageværende spiller fra dengang.

4Aces GC vandt i -58 foran Smash GC i -52 og Legion XIII i -51.

På Smash GC er Talor Gooch kaptajn for Graeme McDowell, Jason Kokrak og Harold Varner III mens Jon Rahm er kaptajn for Caleb Surratt, Tyrrell Hatton og Tom McKibbin på Legion XIII

HSBC LIV Golf Hong Kong, resultat

Thomas Detry under HSBC LIV Golf Hong Kong 2026 – Foto: Charles Laberge / LIV Golf

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen

Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk...

Verdensranglisterne, uge 15 2026

Verdensranglisten top-3 sluttede øverst på leaderboardet i Masters, med nr. 2 foran nr. 1 og nr. 3 på 3. pladsen. 7 fra denne uges...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk