LIV GolfThomas Detry, Byeong Hun An og Elvis Smylie skifter til LIV Golf

Thomas Detry, Byeong Hun An og Elvis Smylie skifter til LIV Golf

Tre LIV Golf hold har præsenteret nye spillere, og det er bl.a. tre med meget tæt tilknytning til DP World Tour, som nu er skiftet til LIV Golf. Og tre er fyret fra Korean Golf Club, som tidligere hed Iron Heads så i alt er der 5 nye faste spillere nedenfor.

Thomas Detry på 4Aces GC

33-årige Thomas Detry fra Belgien, der ikke har vundet på DP World Tour med den ikke tællende World Cup 2018 med Thomas Pieters samt WM Phoenix Open 2025 på PGA Tour, er nu mand på 4Aces GC. Thomas Detry er nr. 58 på verdensranglisten i denne uge.

Dustin Johnson har lavet en flerårig forlængelse af sin aftale med 4Aces GC, hvor Detry også kommer på hold med landsmanden Thomas Pieters og Patrick Reed.

Thomas Detry erstatter Harold Varner III, der gjorde det godt på LIV Golf 2025 med en 22. plads på den individuelle rangliste. Harold Varner III er således sikker på en LIV Golf plads i 2026, og der går rygter om at han overtager Brooks Koepkas plads på Smash GC, men det er ikke offentliggjort.



4Aces GC var det eneste hold i 2025, hvor alle fire sluttede i top-24 på ranglisten, som er helt sikre på et LIV Golf kort i 2026. Nr. 25 – 48 på ranglisten slutter i den såkaldte Åbne zone, hvor de kan få forlænget deres kontrakt eller få den opsagt, mens alle udenfor top-48 mister deres kort.

Elvis Smylie på Ripper GC

23-årige Elvis Smylie er ny mand på Ripper GC, hvor der udelukkende er spillere fra Australien. Han er ny holdkammerat med Marc Leishman, Lucas Herbert og Cam Smith.

Elvis Smylie vandt BMW Australian PGA Championship 2024, tællende til 2025 sæsonen på DP World Tour, hvor han sluttede som nr. 23 på ranglisten. Han er nr. 125 på verdensranglisten i denne uge.

Ripper GC med Marc Leishman, Elvis Smylie, Lucas Herbert og Cam Smith – Foto: LIV Golf

Han erstatter Matt Jones, der ikke fik forlænget sin kontrakt på Ripper GC, som han har været en del af siden starten. 45-årige Matt Jones har spillet alle 50 hidtidige LIV Golf turneringer, men nu ser det ud til at være slut, medmindre et andet hold laver en aftale med ham. Han blev nr. 40 på ranglisten i 2025, men da han ikke umiddelbart har fundet et hold, var han med på LIV Golf Tourskolen, hvor han dog fik ikke ét af de tre kort.

Kun én fortsætter på Korean Golf Club – 3 er fyret

34-årige Byeong Hun An er ny kaptajn for Korean Golf Club, der er det nye navn for Iron Heads GC. Et hold der har haft det svært, og man siger farvel til kaptajnen Kevin Na, der blev nr. 44 på ranglisten.

Byeong Hun An er dobbelt DP World Tour vinder med sejre i BMW PGA Championship 2015 og Genesis Championship 2024. Han er nr. 99 på verdensranglisten i denne uge.

Det er også et farvel til Jinichiro Kozuma, som elles var bedst for holdet med en individuel 32. plads i 2025 samt til Yubin Yang, som blev nr. 53 på ranglisten.

Den eneste der fortsætter på holdet er 35-årige Danny Lee. Holdet præsenteres som et fuldt koreansk hold, og Danny Lee er da også født i Sydkorea, men han er statsborger i New Zealand, som han repræsenterede ved OL 2016.

Yonghan Song og Minkyu Kim fra Sydkorea har spillet en enkelt turnering hver som reserver på LIV Golf i 2025, men nu er de nye på Korean Golf Club.

Byeong Hun An – Foto: LIV Golf

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

4Aces har fundet erstatning for Patrick Reed

4Aces GC har lavet en et-årig aftale med en fjerdemand til holdet, og det er 40-årige Anthony Kim, der sammen med kaptajnen Dustin Johnson,...

Danmarkshallen og Outdoorshow er klar til at inspirere de besøgende på Ferie for Alle

Udstillere fra alle kroge af Danmark gør de fremmødte klogere på de forskellige destinationers fortræffeligheder i Danmarkshallen, og Outdoorshow i samme hal zoomer ind...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk