CoronavirusJoburg Open afkortet til 54 huller pga. ny coronavariant

Joburg Open afkortet til 54 huller pga. ny coronavariant

Mange lande har indført rejserestriktioner efter fundet af den nye Omikron coronavariant i Sydafrika, hvilket har medført at Joburg Open er afkortet til 54 huller.

Rejserestriktionerne giver udfordringer for spillere, caddier og ansatte i forhold til at komme hjem fra Joburg Open, så ved at afkorte turneringen giver man en ekstra rejsedag.

Anden runde genoptages efter planen lørdag kl. 06:30 lokal tid (05:30 dansk tid). Tredje og sidste runde begynder tidligst kl. 09:30 lokal tid i trebolde med start fra 1. og 10. tee.

Thriston Lawrence fører i -12 foran Zander Lombard i -8, og begge er færdige med anden runde.

25 har trukket sig fra Joburg Open 

I skrivende stund har 25 spillere, heriblandt Marcus Helligkilde, trukket sig fra turneringen og de fleste utvivlsomt for at rejse hjem så hurtigt som muligt. Mange heriblandt Helligkilde i +5 var langt fra at klare cuttet, mens andre som Oliver Farr i -3 lå sikkert indenfor cutgrænsen. Andre europæiske spillere blev færdige med anden runde, så de har ikke haft behov for at trække sig.

Joburg Open er den første turnering i 2022 sæsonen på DP World Tour, der tidligere hed European Tour.  Desværre er Joburg Open dog uden den forsvarende mester Joachim B Hansen.

V Sport Golf og Viaplay Total sender direkte. Som altid kan ugens sendetider ses på 19hul.dk/tv.

Joburg Open, leaderboard

SA Open tæller ikke og Alfred Dunhill aflyses

Den kommende uges South African Open Championship gennemføres fra den 2. – 5. december, men kun som en Sunshine Tour turnering med en præmiesum på 500.000 $. Den tæller således ikke til DP World Tour.

Alfred Dunhill Championship, der skulle spilles på Leopard Creek  CC fra den 9. – 12. december, aflyses helt som følge af rejserestriktionerne som ville påvirke feltet.

En farverig lokal caddie under Joburg Open 2021 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk