Asian TourJoachim blev nr. 6, da Shubhankar Sharma vandt Joburg Open

Joachim blev nr. 6, da Shubhankar Sharma vandt Joburg Open

21-årige Shubhankar Sharma fra Indien vandt Joburg Open, hvor Joachim B Hansen spillede sig til en flot 6. plads.

Søndagens finalerunde blev afbrudt af torden og regn, så førerbolden nåede kun at spille 7 huller, inden man genoptog finalerunden mandag morgen.

Søndag nåede Joachim B Hansen at spille 10 huller i par, så da spillet blev genoptaget, var han på en delt 9. plads i -11. Med to birdies på de sidste 8 huller gik Joachim finalerunden i -2, hvilket gav ham en delt 6. plads i -13.

Joachim B Hansen – Foto: golfsupport.nl

Jeff Winther nåede at blive færdig med sin finalerunde søndag. En runde i -5, hvilket var den bedste blandt de der spillede 18 huller søndag, resulterede i en 27. plads i -9.

Anders Hansen og dansk-kenyaneren Stefan Engell Andersen missede cuttet. Stefan Engell Andersen repræsenterer Kenya, hvor han er født og opvokset, men hans far er fra Danmark.

Shubhankar Sharma vandt en sikker sejr

Inden finalerunden førte Shubhankar Sharma i -20, hvilket var hele fem slag bedre end Christofer Blomstrand -15. Forspringet blev særligt grundlagt af en forrygende anden runde i -10. Da spillet blev indstillet søndag var forspringet på fire slag, og det endte med en klar sejr på tre slag.

21-årige Shubhankar Sharma fra Indien gik finalerunden i -3, hvilket gav ham sejren i -23 foran Erik Van Rooyen i -20, mens Shaun Norris og Tapio Pullkkanen i -17.

Shaun Norris gik den bedste finalerunde i -7, mens Erik Van Rooyen var rundt i -6.

Dean Burmester blev nr. 19 i -10, Matt Wallace og George Coetzee nr. 30 i -8 og Dylan Frittelli nr. 42 i -7.

21-årige Sharma vandt sin første store sejr

Det var Shubhankar Sharmas sjette professionelle sejr, men den første i en stor international turnering. Han blev professionel i 2013, og har vundet fem mindre turneringer på PGT of India.

Joburg Open var hans 10. tællende turnering på Europa Touren. Han har tidligere gjort opmærksom på sig selv med to top-10 placeringer i år, da han blev nr. 10 i UBS Hong Kong og nr. 9 i Maybank Championship.

Sharma, Van Rooyen og Norris kommer med i The Open

Joburg Open var en del af The Open Qualifying Series, så de tre bedste i top-10, som ikke i forvejen var kvalificeret, kommer med i The Open 2018. De tre pladser gik til Shubhankar Sharma, Erik Van Rooyen og Shaun Norris.

Joburg Open var årets sidste Europa Tour turnering inden der nu er turneringspause frem til den 11. januar. Den var også tællende til Asian Tour og Sunshine Tour.

Joburg Open, resultat

Jeff Winther – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk