PopulærtPGA TourSteve Stricker og Sean O'Hair vandt QBE Shootout

Steve Stricker og Sean O’Hair vandt QBE Shootout

Steve Stricker og Sean O’Hair vandt PGA Tour holdturneringen QBE Shootout, hvor man spillede et anderledes formaet med scramble, greensome og four-ball. Læs mere om formaterne nederst i denne artikel.

I finalerunden spillede man four-ball, hvor hver spillede sin egen bold, og den bedste score på hvert hul var tællende som holdets score.

Med en eagle af Sean O’Hair på 17. hul gik Steve Stricker og Sean O’Hair finalerunden i -8, hvilket gav dem sejren i -26 foran Shane Lowry og Graeme McDowell i -24. De to hold delte førstepladsen efter den anden af de tre runder, men Lowry og McDowell gik finalerunden i -6. Pat Perez og Brian Harman blev nr. 3 i -22.

LPGA spilleren Lexi Thompson var med igen

For andet år i træk var LPGA spilleren Lexi Thompson med i feltet, og det blev til en flot 4. plads i -21 sammen med Tony Finau. Den delte de med Gary Woodland og Daniel Berger samt Brendan Steele og Keegan Bradley.

De forsvarende mestre Matt Kuchar og Harris English, som har haft to sejre og to andenpladser i turneringen de seneste fire år, blev nr. 9.

Tæller ikke som en officiel sejr

QBE Shootout tæller ikke til ranglisterne, ligesom det ikke tæller som en officiel PGA Tour sejr.

For både Steve Stricker og Sean O’Hair er det anden gang de vinder turneringen, som de seneste år har heddet Franklin Templeton Shootout. Dog med en anden makker, da Stricker vandt sammen med Jerry Kelly i 2009, mens O’Hair og Kenny Perry vandt i 2012.

QBE Shootout, resultat

En anderledes turnering med tre formater

I første runde spillede man scramble, hvor begge spillere slog et drive, hvorefter man valgte det bedste. Derfra spillede begge deres andetslag fra dette sted, hvilket man fortsatte med indtil bolden var i hul. Den bedste score talte som holdets score.

I anden runde spillede man greensome, hvor begge spillere slog et drive. Herfra valgte man det bedste drive, som medspilleren slog til, så efter drivet skiftedes man til at slå til bolden.

I søndagens finalerunde spillede man som nævnt four-ball. Her spillede man sin egen bold, og den bedste af de to scores på hvert hul var tællende som holdets score.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk