PopulærtLadies European TourJin Young Ko er den 14., som er nr. 1 på verdensranglisten

Jin Young Ko er den 14., som er nr. 1 på verdensranglisten

Med to LPGA sejre på to uger og senest i major turnering ANA Inspiration har Jin Young Ko overtaget førstepladsen på damernes verdensrangliste.

Det er første gang i karrieren, at 23-årige Jin Young Ko fra Sydkorea indtager tronen som verdens bedste. Hun begyndte året som nr. 10 på verdensranglisten, og var nr. 5 inden hun vandt ANA Inspiration.

Det var hendes første major sejr og den fjerde på LPGA efter sejre i LPGA KEB–Hana Bank Championship 2017ISPS Handa Australian Women’s Open 2018 og Bank of Hope Founders Cup 2019.

Blev Årets rookie på LPGA i 2018

Den første LPGA sejr i 2017 var før Jin Young Ko blev medlem af LPGA. Hun blev Årets rookie på LPGA i 2018, hvor kun missede cuttet i én af 25 turneringer, og hun havde 13 top-10 placeringer.

Jin Young Ko blev professionel som 18-årig i 2013, og har vundet 10 gange på Korean LPGA i årene 2014 – 2017. Hun blev nr. 2 i RICOH Women’s British Open 2015, hvilket var hendes hidtil eneste top-10 i en major.

Sörenstam var den første i 2006

Annika Sörenstam var den første verdensetter, hvilket hun var i 60 uger fra damernes verdensrangliste blev indført i 2006, indtil hun blev overhalet af Lorena Ochoa i foråret 2007.

Lorena Ochoa har rekorden på 158 uger

Lorena Ochoa var suveræn og holdt førstepladsen uafbrudt i 158 uger frem til hun indstillede karrieren i 2010.

Ochoa indstillede karrieren som 28 årig i 2010. Hun sluttede på toppen som nr. 1 på verdensranglisten, for hun bad selv om at blive slettet, da hun indstillede karrieren.

Med 158 uger har Ochoa både rekorden for flest uger i træk og flest uger i alt (158). Yani Tseng er nr. 2 begge lister med 109 uger i træk og i alt.

Lorena Ochoa – Foto: golfsupport.nl
14 spillere fra otte forskellige lande

De 14 verdensettere hos damerne kommer fra ni forskellige lande, da der har været fem forskellige spillere Sydkorea og to fra USA samt én fra Kina, Thailand, New Zealand, Taiwan, Japan, Mexico og Sverige.

Nedenfor ses de 14 spillere, som har været nr. 1 på verdensranglisten gennem årene. Spillerne er sorteret efter den dato, hvor de for senest har været nr. 1 på verdensranglisten.

Listen er opdateret den 8. april 2019:

NavnLandAntal uger i altFørste gangSeneste gang
Jin Young KoSydkorea18. april 2019Nu
Sung Hyun ParkSydkorea166. nov. 20177. april 2019
Ariya JutanugarnThailand2312. juni 20173. marts 2019
Inbee ParkSydkorea10615. april 201329. juli 2018
Shanshan FengKina2313. nov 201722. april 2018
So Yeon RyuSydkorea1926. juni 20175. nov 2017
Lydia KoNew Zealand1042. feb. 201511. juni 2017
Stacy LewisUSA2518. marts 201326. okt. 2014
Yani TsengTaiwan10914. feb 201117. marts 2013
Jiyai ShinSydkorea253. maj 201013. feb. 2011
Cristie KerrUSA528. juni 201031. okt. 2010
Ai MiyazatoJapan1121. juni 201024. okt. 2010
Lorena OchoaMexico15823. apr. 20072. maj 2010
Annika SörenstamSverige6021. feb. 200622. april 2007
Annika Sörenstam – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk