PopulærtLPGAJin Young Ko vandt Bank of Hope Founders Cup

Jin Young Ko vandt Bank of Hope Founders Cup

Jin Young Ko vandt Bank of Hope Founders Cup, hvor Nanna Koerstz Madsen var med helt fremme de første dage, men blev nr. 26, mens Nicole Broch Larsen missede cuttet.

Nanna var i nr. 3 inden finalerunderne

Nanna fik en forrygende start med en første runde i -7, hvilket gav hende en delt 2. plads blot ét slag efter Celine Boutier på førstepladsen. Efter -3 i 2. runde var hun på en 3. plads i -10 og to slag fra Yu Liu og Sung Hyun Park, der delte føringen i -12.

Der skulle lave scores til for at holde sig i toppen, så da Nanna gik tredje runde i par faldt hun tilbage til en 25. plads i -10. Efter -3 i finalerunden blev hun nr. 26 i -13.

Nicole Broch Larsen, hvis far netop er blevet formand for DGU, gik en god første runde i -2, men efter +2 i anden runde var hun ét slag fra at klare cuttet.

Jin Young Ko vandt foran Korda søstrene

Inden finalerunden førte Yu Liu i -19 foran Carlota Ciganda i -18 og Angel Yin i -16. Hyo Joo Kim, Jin Young Ko, Nelly Korda, Lydia Ko og Sung Hyun Park delte 4. pladsen i -15.

Med en runde i -7 vandt Jin Young Ko i -22 foran Korda søstrene Jessica og Nelly samt Carlota Ciganda og Yu Liu i -21.

Shanhan Feng og Charlotte Thomas delte 6. pladsen i -19, mens Brooke M Henderson og Lydia Ko blev nr. 8 i -18.

Tredje sejr på LPGA

Det var 23-årige Jin Young Kos tredje sejr på LPGA, da hun tidligere har vundet LPGA KEB–Hana Bank Championship 2017 og ISPS Handa Australian Women’s Open 2018. Hun har vundet hele 10 gange på Korean LPGA, og blev nr. 2 i RICOH Women’s British Open 2015.

LPGA sejren i 2017 var før hun blev medlem af LPGA, og hun Årets rookie på LPGA i 2018.

Bank of Hope Founders Cup, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk