PopulærtPGA TourHøjgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton...

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en Signature Event, og derfor samlet verdenstoppen på Hilton. Samtidig spiller Nicolai Højgaard i Den Dominikanske Republik, og jagter sin første sejr på PGA Tour.

Turneringerne kan ses på discovery+ (og Eurosport 2, red.) med danske kommentatorer.

Sidste år sluttede Nicolai Højgaard på andenpladsen ved Corales Puntacana Championship, og grundlagde sin vej ind på PGA Tour. Nu er han tilbage, og stiller op som favorit. Han er den højst rangerede spiller i feltet og den eneste, der var med i sidste uges The Masters.

Højgaard spiller tidligt torsdag og kan følges torsdag eftermiddag fra 14.00 – 16.00. Der er to timers daglig dækning fra Corales Puntacana Championship. Torsdag og fredag fra 14.00 – 16.00 og fra 21.00 – 23.00 i weekenden.

Ugens store turnering er RBC Heritage, der har mere end 50 år på bagen. Turneringen blev spillet første gang i 1969 med Arnold Palmer som vinder, og det er en turnering, der gennem alle årene har tiltrukket sportens største profiler. Det billede gentager sig i år hvor hvor 26 af verdens 30 bedste spillere er til start på den traditionsrige Harbour Town Golf Links bane ved Hilton Head i South Carolina, der måske er bedst kendt for det rød- og hvidstribede fyr.

Scottie Scheffler er naturligvis den helt store profil, men hold også øje med Jordan Spieth, der vandt RBC Heritage i 2022 og sidste år tabte han i omspil til Matt Fitzpatrick. Scheffeler og Spieth spiller sammen de første runder, og er torsdagens primære gruppe i Main Feed fra 16.30.

Med fraværet af Nicolai Højgaard kan vi holde ekstra øje med vores svenske nabo, Ludvig Åberg, som efter andenpladsen i The Masters nu er nummer syv på verdensranglisten, og på trods at han spiller med for første gang, må betegnes som en af favoritterne på den klassiske bane.

Inden aftenens hovedudsendelse begynder torsdag og fredag aften, kan man følge PGA Tour Live fra RBC Heritage allerede fra klokken 14.15.

RBC Heritage Open kan følges på discovery+

  • Torsdag den 18.4.: 20.00 – 00.00
  • Fredag den 19.4.: 20.00 – 00.00
  • Lørdag den 20.4.: 19.00 – 00.00
  • Søndag den 21.4.: 19.00 – 00.00

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open på LET, , hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 16. Det var samtidig sæsonfinalen på den sydafrikanske...

Thomas Bjørn i top-20 da Stephen Ames vandt på sin 60 års fødselsdag

Den forsvarende mester Stephen Ames vandt Mitsubishi Electric Classic på sin 60 års fødselsdag, og har nu vundet to sejre i år. Se højdepunkter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk