MajorsThe OpenHerbert fører The Open, hvor én dansker klarede cuttet - straf til...

Herbert fører The Open, hvor én dansker klarede cuttet – straf til DeChambeau

Med en 62’er og en tangering af laveste runde nogensinde i en herre-major har Lucas Herbert overtaget føringen i The Open, hvor Rasmus Neergaard-Petersen er eneste dansker i finalerunderne. Sam Burns gik også en 62’er. Se højdepunkter fra 2. runde i videoen ovenfor.

Rasmus Neergaard-Petersen spillede en flot runde med 6 birdies og 2 bogeys, og runden i -4 rykkede ham 60 pladser frem til en 25. plads i -2.

Han og Nicolai Højgaard var nr. 85 i +2 efter 1. runde. Med en tidlig starttid var Nicolai Højgaard +2 for runden inden han lavede en eagle på 17. hul. Allerede tidligt på dagen så det ud til at cuttet ville blive +1, så det ville kræve en birdie på 18. hul, men han slog i greenbunkeren, hvorfra han reddede sin par. Top-70 og lige klarede cuttet, og det blev +1, så Nicolai Højgaard missede cuttet med ét slag.

Rasmus Højgaard var bedste dansker som nr. 60 i +1 efter 1. runde. Det var dog ikke uden problemer, for han missede mange fairways, men han scorede godt. En sådan runde kan være svær at følge op på, og sådan var det også for Rasmus Højgaard, som gik 2. runde i +5 efter 3 birdies, 5 bogeys og en tredobbelt bogey på 11. hul. Samlet +6 var 5 slag fra cutgrænsen.

Lucas Herbert fører i -8

Australske Lucas Herbert 9 birdies og en bogey på 18. hul for en runde i -8, og runden i 62 slag er en tangering af laveste runde i en herre-major i relation til par, som er 70 på Royal Birkdale. Hans bogey på 18. hul kom efter et meget kort misset putt.

Lucas Herbert fører i -8, og det er to slag bedre end 3 spillere på 2. pladsen Jackson Suber imponerede med -5 i 1. runde, og han holdt fast i toppen med en runde i -1, så han nu deler 3. pladsen i -6 med Cameron Young og Ryan Gerard.

Bryson DeChambeau fik to strafslag

Da Bryson DeChambeau kom i klubhuset og TV-sendingen sluttede, var han på 2. pladsen i -7 efter en runde i -4. Men efter runden blev DeChambeau taget med ud til 5. hul, hvor han var under mistanke for at havde forbedret området for sit slag ved at træde roughen ned mens han forberedte sig på sit slag.

På scorekortet stod en bogey, men det er rettet med 2 strafslag tilføjet, for utilsigtet at have forbedret området, så han nu er nr. 5 i -5 sammen med Sam Burns og Si Woo Kim. Med 8 birdies gik Sam Burns en 62’er ligesom Lucas Herbert, så han tangerede også major rekorden, hvilket bragede ham 100 pladser frem.

Bryson DeChambeau med sin caddie under The Open 2026 – Foto: Stuart Kerr / R&A

Matt Wallace, Bud Cauley, Thomas Detry, Robert MacIntyre, Alex Fitzpatrick, Francesco Molinari, Tommy Fleetwood og Jon Rahm, deler 8. pladsen i -4.

Jon Rahm fik en advarsel

Jon Rahm på 8. pladsen fik efter runden en advarsel for at have smidt sit jern efter et dårligt teeslag på par-3 hullet 15., hvor han lavede en bogey. Den kom ikke så langt, men han kastede den hårdt mod jorden, så den fløj lidt frem.

Fra i år kan der i majors gives advarsler eller strafslag ved køllekast. Sergio Garcia fik også en advarsel under Masters, efter han slog sin driver ind i bl.a. en køleboks. Under US Open fik Joaquinn Niemann to strafslag for at kaste et jern. Efter to drives out of bounds, et dårligt drive til roughen hvorfra han brugte et sandjern til at komme ud, så kastede han sandjernet omkring 40 meter, og det var for meget for dommerne. Niemann blev i øvrigt først informeret om de to strafslag dagen efter inden han begyndte på 2. runde. Men han spillede sig op, og blev nr. 7 da Wyndham Clark vandt. Uden de to strafslag var han blevet nr. 3.

Jon Rahm under The Open 2026 – Foto: Charlie Crowhurst / R&A

Shane Lowry, Ludvig Åberg og Tyrrell Hatton deler 17. pladsen i -3, Patrick Reed, Chris Gotterup og Adam Scott er nr. 25 i -2, Rory McIlroy, Patrick Cantlay og Justin Thomas er nr. 38 i -1 mens  Kristofer Reitan og Xander Schauffele er nr. 52 i par



.

Cuttet blev som nævnt +1 og 78 spillere klarede cuttet. Alle 10 amatører i feltet missede cuttet.

Blandt dem der missede cuttet var også Cameron Smith,  Aaron Rai, Henrik Stenson, Tom Kim, Wyndham Clark, Justin Rose, Joaquin Niemann, Matt Fitzpatrick, Last Chance vinderen Joe Dean, Akshay Bhatia, Viktor Hovland, Jason Day, Stewart Cink, Padraig Harrington, Brian Harman og Jordan Spieth. Harrington var på en sidsteplads efter +10 i 1. runde, men fik revanche med -1 i 2. runde, hvilket dog var langt fra at klare cuttet.

The Open sendes på V Sport Golf og Viaplay Total. Finalerunden kan også ses på TV3 MAX. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Open, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

Sam Burns i greenbunkeren på 18. under 2. runde af The Open 2026 – Foto: Stuart Kerr / R&A

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

John Gough vandt Rosa Challenge Tour

John Gough vandt sin anden HotelPlanner Tour sejr i Rosa Challenge Tour, som blev spillet i Polen på Rosa Golf Club. 11 danskere var med,...

Steven Alker vandt NI Legends

Steven Alker vandt NI Legends på Staysure Legends Tour, og har nu vundet tre Senior Tour sejre i træk. Søren Hansen blev nr. 46 i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk