Amerikanske Jackson Suber satte sine ben i Europa for første gang nogensinde for fem dage siden, og nu fører han The Open på Royal Birkdale efter 1. runde. Han er muligvis ukendt for en del golffans, men er dog pt. nr. 28 på PGA Tourens FedExCup rangliste og nr. 115 på verdensranglisten. Se højdepunkter fra 1. runde i videoen ovenfor.
De tre danskere fik en lidt skuffende start lige omkring cutgrænsen, som er top-70 og lige.
Rasmus Højgaard er nr. 60 i +1 efter en runde med to birdies og tre bogeys. Nicolai Højgaard havde tre bogeys på de første 4 huller, men med tre birdies frem til 12. hul kom han tilbage i par. Tre bogeys og en birdie på de sidste huller gav en runde i +2 og en 85. plads. Den deler han med bl.a. Rasmus Neergaard-Petersen begyndte og sluttede runden med to bogeys samt en eagle på 14. hul.

Jackson Suber lavede en eagle, 6 birdies og 3 bogeys for en runde i -5, som giver ham føringen i -5 foran Sungjae Im og Daniel Brown i -4. 9 spillere deler 4. pladsen i -3, og det er Thomas Detry, Robert MacIntyre, Francesco Molinari, Alex Smalley, Bryson DeChambeau, Ryan Gerard, MJ Daffue, Pierceson Coody og Cameron Young.

Den forsvarende mester Scottie Scheffler er nr. 13 i -2 sammen med bl.a. svenskerne Henrik Stenson og Joakim Lagergren. Tyrrell Hatton, Tommy Fleetwood, Jon Rahm, Kristoffer Reitan og Shane Lowry er nr. 24 i -1, Viktor Hovland, Justin Thomas, Tom Kim og Chris Gotterup nr. 39 i par mens Ludvig Åberg, Xander Schauffele og Patrick Cantlay er nr. 60 i +1.

Rory McIlroy er blandt favoritterne men skuffede med en runde i +2, så han er nr. 85 sammen med bl.a. Patrick Reed, Adam Scott, Matt Fitzpatrick og Last Chance vinderen Joe Dean.
Jordan Spieth vandt da The Open senest blev spillet på Royal Birkdale i 2017, og han er nr. 106 i +3 sammen med bl.a. Jason Day, Cameron Smith, Sam Burns og Wyndham Clark. Justin Rose er nr. 135 i +5, Joaquin Niemann nr. 142 i +6 og Royal Birkdale 2008 vinderen Padraig Harrington nr. 156 og sidst i -10.
Jackson Suber har er nr. 28 på FedExCup ranglisten
26-årige Jackson Suber spiller på PGA Tour, og kvalificerede sig til The Open med en 4. plads i RBC Canadian Open. Tidligere på året blev han nr. 4 i CJ Cup Byron Nelson, og han blev nr. 6 i sidste uges John Deere Classic. Han er som nævnt pt. nr. 28 på FedExCup ranglisten
The Open sendes på V Sport Golf og Viaplay Total. Finalerunden kan også ses på TV3 MAX. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
The Open, leaderboard
– alternativ på pgatour.com



