PopulærtLPGAHaru Nomura vandt på LPGA efter 6 hullers omspil mod Cristie Kerr

Haru Nomura vandt på LPGA efter 6 hullers omspil mod Cristie Kerr

Haru Nomura vandt Volunteers of America Texas Shootout presented by JTBC efter et seks hullers langt omspil mod Cristie Kerr. Therese O’Hara missede cuttet.

Therese var nr. 101 i +4 efter første runde. Med en anden runde i par var hun ét slag fra at klare cuttet.

Langt omspil og 7½ timers spil

Det blæste kraftigt i finalerunden, så der var høje scores. Undervejs i finalerunden førte Haru Nomura med fem slag, men hun blev indhentet af Cristie Kerr, så de begge sluttede i -3.

Omspillet blev en lang affære på par-5 hullet 18. for efter fem pars vandt Haru Nomura med en birdie på sjette omspilshul. Knap 7½ time efter hun var begyndt på finalerunden.

Cristie Kerr, der vandt den seneste turnering for to uger siden, blev således nr. 2, mens Jessica Korda sluttede på en 3. plads i -1 foran Sung Hyun Park i par.

Verdensetteren Lydia Ko klarede cuttet i +1, men trak sig inden finalerunderne pga. en infektion i det ene øje, hvilket formentlig skyldes pollenallergi.

Nomuras tredje LPGA sejr på godt 14 måneder

Det var 24-årige Haru Nomuras tredje sejr på LPGA, hvor hun vandt ISPS Handa Women’s Australian Open og Swinging Skirts LPGA Classic sidste år.

Volunteers of America Texas Shootout presented by JTBC, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nelly Korda vandt Mizuho Americas Open – 6 sejre i 7 turneringer!

Nelly Korda vandt Mizuho Americas Open, og har nu vundet seks af sine seneste syv LPGA turneringer. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen...

Harry Higgs vandt AdventHealth Championship

Harry Higgs vandt AdventHealth Championship på Korn Ferry Tour efter omspil. Harry Higgs og Tanner Gore sluttede i -19 inden Higgs vandt med en birdie...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk