Ferie for Alle / Dansk GolfshowGolf- og feriemesse i Herning fra fredag til søndag

Golf- og feriemesse i Herning fra fredag til søndag

Fra fredag til søndag er der Ferie for Alle og Dansk Golfshow i MCH Messecenter Herning med omkring 1.000 udstillere i 13 haller, hvilket gør det til Skandinaviens største feriemesse.

Ferie for Alle er opdelt i forskellige områder, så man kan gå på opdagelse hos op mod 1.000 udstillere i spændende camping-, outdoor-, golf- og rejse-universer i både Danmark og udlandet. Årets tema er krydstogter, som der sættes lidt ekstra fokus på.

Udstyr, rejser og gode tilbud

Dansk Golfshow har sin egen store hal med flere end 90 udstillere fordelt på knap 50 stande. Man kan prøve nyt golfudstyr, og der er utvivlsomt mange gode tilbud.

I golfhallen kan man også blive inspireret til den næste golftur i Danmark eller udlandet, ligesom man kan prøve simulatorgolf og meget andet. I år med en ny indretning, så driving rangen ligger centralt i hallen,

I de 13 store haller er der er noget for enhver. Blandt andet står rejsebureauer, charterselskaber og turistbureauer klar til at opfylde enhver feriedrøm både med og uden golf.

Er man til camping, er der rig mulighed for at studere de nyeste campingvogne, og der er mange muligheder for inspiration til nye rejsemål. Man kan også deltage i flere end 150 gratis rejseforedrag, ligesom der er et legeland for de mindste.

Der var 56.157 besøgende i 2023, og en besøgsanalyse fra sidste år viste, at hele 87 % ønsker at besøge Ferie for Alle igen, mens 9 % endnu ikke havde besluttet sig. Bag hallerne er der mange campister som vintercamper. Se også vores billedgalleri fra Dansk Golfshow 2023 og fra Ferie for Alle 2023.

Åbningstider

Fredag den 23. februar kl. 9 – 17
Lørdag den 24. februar kl. 9 – 17
Søndag den 25. februar kl. 10 – 17

Billetpriser

Billetten gælder én dag bortset fra den nye weekendbillet for voksne, som gælder lørdag og søndag. Der er gratis parkering.

Voksen: 120,- kr. (weekendbillet: 180,- kr.)
Barn, 5 – 12 år (børn under 5 år gratis): 10,- kr.
Seniorbillet, 60+ (Kun gyldig fredag 24. februar): 60,- kr.
Efter-14 billet (Kun gyldig efter kl. 14): 60,- kr.

Læs mere på www.ferieforalle.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk