AmatøreliteGod dansk start på EM for hold

God dansk start på EM for hold

Det danske herrelandshold fører EM for hold efter den første runde af slagspilskvalifikationen. Tre ud af fire danske hold er i top-8 som efter endnu en runde går videre til Flight A, hvor der skal spilles om medaljer.

Formatet for EM for hold er, at der er seks spillere på hvert hold. Tirsdag og onsdag spilles slagspil, med de fem bedste scores hver dag tællende som holdets score. De otte bedste hold kommer derefter i Flight A, hvor der spilles om medaljer, så i første omgang handler det om at komme i top-8 og slutte så højt som muligt.

Derefter skal der frem til lørdag spilles hulspil, og man skal vinde sin kvartfinale torsdag for at komme i semifinalen. Ellers spilles placeringskampe uden mulighed for medaljer.

Herrerne fører på Royal St George’s

Herrernes EM spilles på Royal St George’s, der er kendt som én af The Open banerne. Det var her Collin Morikawa vandt The Open 2021 og før det Darren Clarke i 2011 og Ben Curtis i 2003 foran Thomas Bjørn.

De danske herrer fører i -6 foran Finland i -2 og Spanien i -1, så det har været en meget god start.

Det danske hold udgøres af Frederik Kjettrup (Brønderslev Golfklub), Hamish Brown (Aalborg Golf Klub), Rasmus Neergaard-Petersen (Furesø Golfklub), Frederik Birkelund (The Scandinavian), Jens Kristian Thysted (Smørum Golfklub) og Søren Broholt Lind (Odder Golfklub). Thomas Kiel Larsson er træner og Torben Nyehuus er kaptajn.

Hold EM for herrer – slagspilskvalifikation, leaderboard

Damerne er nr. 4 i Wales

Conwy GC i Wales er vært for damernes EM, hvor Tyskland, England og Sverige deler føringen i +7 foran Danmark og Frankrig i +12.

Damelandsholdet ved EM for hold 2022 – Foto: EGA / Wales Golf

Følgende seks er på holdet; Amalie Leth-Nissen (Smørum Golfklub), Cecilie Leth-Nissen (Smørum Golfklub), Cecilie Finne-Ipsen (Hjortespring Golfklub), Natacha Høst Husted (Smørum Golfklub), Olivia Grønborg Skousen (Helsingør Golf Club) og Sofie Kibsgaard Nielsen (Morsø Golfklub), mens Thomas Brønd Poulsen er træner og kaptajnen er Jakob Clement Holst.

Hold EM for damer – slagspilskvalifikation, leaderboard

Drengene er udenfor top-8

Drengenes EM spilles på GC St. Leon Rot i Tyskland, hvor danskere er udenfor top-8, men dog ikke længere vær end det sagtens kan lade sig gøre at komme i Flight A.

England fører i -17 foran Sverige og Tjekkiet i -10. De danske drege er nr. 9 i -2, og ét slag fra Irland på en 8. plads og tre slag fra Frankrig og Spanien på en 6. plads i -5.

Drengelandsholdet består af Adam Søndergaard Pedersen (Ikast Golf Club), Bertil Johan Lykkeberg (Dragør Golfklub), Emil Elkjær Petersen (Odder Golf Klub), Mads Larsen (Roskilde Golfklub), Magnus Becker Frederiksen (Københavns Golf Klub) og Malte Plauborg Skaaning (Holstebro Golfklub). Martin Raal Kold er teæner og Esben Sonne Engsted med som kaptajn.

Hold EM for drenge – slagspilskvalifikation, leaderboard

Pigerne er nr. 6 på Island

Pigerne er på Island, hvor Oddur GC er vært. Her fører England i +6 foran Frankrig og Sverige i +9. De danske piger er på en 6. plads i +26.

Pigelandsholdet er Anna Hjerrild Behnsen (Stensballegård Golfklub), Johanna Axelsen (Ledreborg Palace Golfklub), Liva Krøl Andersen (Hjortespring Golfklub), Melissa Augusta Løvestad Johansen (Helsingør Golf Club), Victoria Kristensen (Nordvestjysk Golfklub) og Viola Cornelia Kruse (Hillerød Golf Klub). Træneren er Anders Danielsen og Katrine Kring Lorentzen er kaptajn.

Hold EM for piger – slagspilskvalifikation, leaderboard

Pigelandsholdet ved EM for hold 2022 – Foto: EGA / Golf Union of Iceland

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk