PopulærtLadies European TourFire danskere på Tourskolen til Ladies European Tour

Fire danskere på Tourskolen til Ladies European Tour

Fire danskere er med, når Final Stage af Tourskolen til Ladies European Tour spilles over fem runder fra lørdag til onsdag i Marokko. Top-20 får et godt LET kort.

Amalie Leth-Nissen, Puk Lyng-Thomsen, Cecilie Finne-Ipsen og Fie Olsen har alle været direkte kvalificeret til Final Stage. Der har ikke været dansk deltagelse i prækvalifikationen, der blev spillet i Inden i november og på tre baner i Marokko fra i søndags til tirsdag.

86 spillere gik videre til Final Stage fra de tre turneringer i Marokko. Resultatlister fra prækvalifikationen kan ses her:

– Rotana / – Noria / – Samanah / – Asia

151 spillere fra 42 lande kæmper om en plads i top-20

Der er 151 spillere i Final Stage, og de kommer fra 41 forskellige lande. De kæmper alle om en plads i top-20, som får de bedste LET kort.

Der spilles som nævnt fem runder, med cut til top-65 og lige efter fjerde runde. Der spilles på to baner, Royal Golf Marrakech og Al Maaden Golf Marrakech, så i de første fire runder spiller alle to runder på hver bane. Finalerunden spilles på den Kyle Phillips designede Al Maaden Golf Marrakech, der åbnede i 2010, mens Royal Golf Marrakech har rødder helt tilbage til 1927.

Efter de fem runder får top-20 og lige et kort til LET 2024 i kategori 12, hvilket er et fint kort med adgang til mange turneringer. Nr. 21 – 50 og lige kan få kategori 16, som kan give adgang til nogle turneringer, mens spillere udenfor top-50 kan få medlemskab i kategori 19, og det gælder også dem der misser cuttet, men kategorien giver ikke adgang til så meget.

Rangliste vinderen på LET fik kortet på Tourskolen sidste år

Sidste år delte tyskerne Alexandra Försterling og Polly Mack førstepladsen på Tourskolen, hvor Amalie Leth-Nissen fik kortet via en 13. plads.

Puk Lyng Thomsen har i øvrigt også tidligere haft succes på Tourskolen, da hun blev nr. 21 i 2016, hvor top-30 fik kortet. Dengang var Puk dog amatør, og hun valgte at takke nej til LET for at fortsætte på Frederikshavn Handelsgymnasium.

Försterling har vundet to gange på LET i år, mens Polly Mack primært spillede på LPGA, hvor hun blev nr. 125 på ranglisten. Polly Mack blev nr. 5 i LPGA Q-Series i sidste uge.

Trichat Cheenglab, der vandt Race to Costa del Sol ranglisten og blev Årets rookie i år, fik også kortet til LET Tourskolen sidste år, hvor hun blev nr. 5.

LET Lalla Aicha Marrakech – Final Stage, leaderboard

Hulflag fra LET Tourskolen – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thomas Bjørn i top-20 da Stephen Ames vandt på sin 60 års fødselsdag

Den forsvarende mester Stephen Ames vandt Mitsubishi Electric Classic på sin 60 års fødselsdag, og har nu vundet to sejre i år. Se højdepunkter...

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk