Challenge TourFælles turnering for LET, Challenge Touren og Staysure Tour

Fælles turnering for LET, Challenge Touren og Staysure Tour

Ladies European Tour, Challenge Touren og Staysure Tour er gået sammen om en ny fælles turnering, som skal spilles i april 2019 på den Greg Norman designede Ayla Golf Club i Jordan.

Der er 123 spillere i Jordan Mixed Masters presented by Ayla fordelt på 40 fra hver af de tre tours samt tre amatører; en dame og en herrer samt én over 50 år.

Fælles turnering fra forskellige teesteder

Det er en individuel slagspilsturnering, som spilles fra den 4. – 6. april 2019. Der spilles én fælles turnering om præmiesummen, men spillerne fra de tre tours spiller fra forskellige teesteder.

Der er således kun en vinder, men de bedste fra de to andre tours vil også modtage en særlig hyldest.

– Denne unikke turnering går et skridt videre ved at samle spillerne fra de tre tours. Der ser ud til at være en interesse for mixed-turneringer, og dette er endnu en mulighed for at levere et underholdende men troværdigt format, siger Europa Tour direktøren Keith Pelley i en pressemeddelelse.

Det er ejerne af Ayla Golf Club som har fået idéen til det anderledes format. Se mere om turneringen i videoen ovenfor.

Herrer og damer har spillet sammen flere gange på det seneste. I GolfSixes var der rene damehold, mens Ryder Cup kaptajnen Thomas Bjørn dannede par med Catriona Matthew, der er kaptajn for Solheim Cup 2019.

I august var der den fælles Europa Tour og Ladies European Tour turnering European Golf Team Championships på Gleneagles med en mixed turnering der blev vundet af Island, og på Staysure Tour var Laura Davies blandt deltagerne i Shipco Masters på Simon’s.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk