PopulærtLadies European TourEmily i top-25 da Ashleigh Buhai vandt AIG Women’s Open

Emily i top-25 da Ashleigh Buhai vandt AIG Women’s Open

Sydafrikanske Ashleigh Buhai førte med fem slag, men blev indhentet inden hun vandt AIG Women’s Open på Muirfield efter omspil. Rose Zhang blev bedste amatør.

Inden finalerunden var Emily K Pedersen nr. 29 i -1. Selvom hun gik finalerunden i +1, så var det nok til at rykke frem til en 22. plads i par.

Nicole Broch Estrup kom med i feltet via mandagens Final Qualifying til AIG Women’s Open, men i +4 efter anden runde var hun ét slag fra at klare cuttet. Det samme var Nanna Koerstz Madsen.

Emily K Pedersen under AIG Women’s Open 2022 – Foto: LET / Tristan Jones
Buhai blev indhentet på 15. hul

Hinako Shibuno, der vandt i 2019, førte efter første runde, men Ashleigh Buhai overtog føringen, og efter -7 i tredje runde førte den 33-årige sydafrikaner i -14 foran Hinako Shibuno og In Gee Chun i -9.

Ashleigh Buhai mistede føringen alene efter en tredobbelt bogey på 15. hul, og det endte med en runde i +4, og i samlet -10 delte hun førstepladsen med In Gee Chun, som gik -1. De to skulle derfor i omspil, og det vandt Buhai med en par på fjerde omspilshul. Det var første gang i 32 år siden 1990, at vinderen af AIG Women’s Open blev fundet efter omspil.

Hinako Shibuno blev nr. 3 i -9, mens Leona Maguire, Minjee Lee og Madelene Sgström delte 4. pladsen i -7.

Den forsvarende mester Anna Nordqvist missede cuttet. Hun vandt på Carnoustie sidste år, hvor Nanna Koerstz Madsen var på en delt førsteplads inden sidste hul, men afsluttede med en dobbeltbogey, så hun blev nr. 5.

Rose Zhang blev bedste amatør

19-årige Rose Zhang, der er nr. 1 på amatørernes verdensrangliste, blev bedste amatør. Hun blev nr, 28 i +1, og var den eneste amatør, som klarede cuttet.

Første LPGA sejr

Det var 33-årige Ashleigh Buhais første sejr på LPGA, hvor hun primært spiller, mens det var hendes fjerde på LET.

Hidtil seneste sejr var Investec South African Women’s Open 2018 i hjemlandet Sydafrika. En turnering hun havde vundet to gange tidligere som 14-årig og 17-årige amatør i hednholdsvis 2004 og 2007.

AIG Women’s Open, resultat
– alternativ på lpga.com

Fem majors på LPGA og to på LET

Mens der hos herrerne er enighed om de fire majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours. Da LPGA er den førende tour, tages der ofte udgangspunkt i deres fem majors.

De fem majors er Chevron Championship (5 mio. $) der blev vundet af Jennifer Kupcho, US Women’s Open (10 mio. $) der blev vundet af Minjee Lee, KPMG Womens PGA Championship (9 mio. $) der blev vundet af In Gee Chun, Amundi Evian Championship (6,5 mio. $) der blev vundet af Brooke M Henderson og AIG Women’s Open (7,3 mio. $).

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun Amundi Evian Championship og AIG Women’s Open tæller som majors.

Hulflag i AIG Women’s Open 2022 – Foto: LET / Tristan Jones

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk