PopulærtDP World TourTorsdag er sidste frist, hvis du vil købe Ryder Cup 2018 billetter

Torsdag er sidste frist, hvis du vil købe Ryder Cup 2018 billetter

Hvis du vil købe billetter til Ryder Cup 2018, så skal du registrere dig senest torsdag den 28. september 2017 kl. 12:59 dansk tid.

Thomas Bjørn er kaptajn for Europa, når Ryder Cup 2018 spilles på Le Golf National i Paris fra den 28. – 30. september 2018.

Opret en konto senest torsdag

Der åbnes for selve salget af almindelige billetter på onsdag den 4. oktober kl. 15 dansk tid, men senest torsdag skal man have registreret sig med en konto for at have muligheden for at købe billetter.

Du skal således allerede nu tage beslutningen, hvis du vil være tilskuer til Ryder Cup 2018.

I første omgang skal man registrere sig ved at oprette en billet-konto på www.rydercup.com/tickets, hvorefter man modtager en mail med bekræftelse på, at man er oprettet.

Først til mølle på onsdag – vær forberedt

Hvis man opretter en konto, så vil man på mandag den 2. oktober modtage en mail med adgangskode til billetsalget.

Når selve billetsalget åbner på onsdag, så sælges billetterne efter først til mølle princippet. Man skal sikkert være hurtigt ude, da man må formode, at der hurtigt bliver udsolgt.

Man kan købe op til 4 billetter pr. dag og 8 billetter i alt. Hvis man vil købe til andre end sig selv, så skal man også skrive deres fulde navn, e-mailadresse, by, fødselsdato og nationalitet, så man skal være forberedt. Når man har købt billet kan man ikke ændre navnet på billetten.

Priser – ugebillet for ca. 4.875 kr. 

Man skal også være forberedt på, at det ikke ligefrem er billigt at komme til Ryder Cup. Selve Ryder Cup spilles fra fredag til søndag, men kan man også købe billet til træningsdagene, hvor der bl.a. også er live musik.

Program og priser kan ses på www.rydercup.com/week og nedenfor. Derudover kan der tilkøbes billet til tribune på turneringsdagene for 35 € pr. dag.

En billet til én af de tre turneringsdage koster mellem 150 – 175 €, mens en ugebillet koster 655 € svarende til ca. 4.900 kr. for voksne over 17 år, mens det koster 515 € svarende til ca. 3.850 kr. for juniorer.

Voksne (17+ år)Junior (6-16 år)
Tirsdag€ 45€ 10
Onsdag€ 45€ 10
Torsdag€ 80€ 10
Fredag€ 150
Lørdag€ 160
Søndag€ 175
Season (tirsdag til søndag)€ 655€ 515
VIP og pakkerejser

Udover de almindelige billetter er der også mulighed for at købe Hospitality pakker (VIP) og pakkerejser, hvilket der også kan læses mere om på www.rydercup.com/tickets.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk