ECCO TourECCO Tour er klar med Spring Series 2024

ECCO Tour er klar med Spring Series 2024

Også i 2024 byder ECCO Tour på fem forårsturneringer under varmere himmelstrøg. Det drejer sig om ECCO Tour Spring Series, som er tællende på Nordic Golf League.

Først og fremmest gælder det 2024 PGA Catalunya Spring Series at Camiral, tidligere kendt som PGA Catalunya. Anlægget er berømmet som Spaniens bedste golfresort og er også anerkendt for at have en af Europas bedste golfbaner, Stadium Course, som niveaumæssig følges tæt af resortets anden bane, Tour Course. Banerne har i mange år været brugt til turneringer på DP World Tour. Det er 10. gang at ECCO Tour åbner sæsonen på PGA Catalunya.

PGA Catalunya Spring Series afvikles fra 23. februar til 2. marts 2024. I perioden spilles to turneringer med en samlet præmiesum på €100.000.

Lidt senere på sæsonen går turen til Polen og Sand Valley Golf Resort. Her bydes der på tre turneringer i streg, i perioden 5. – 17. april. Her er der en samlet præmiesum på €150.000.

ECCO Tour Spring Series har gennem årene udviklet sig til en populær start på sæsonen for mange spillere, ikke kun for ECCO Tour og Nordic League spillere. Etablerede professionelle som Marcus Kinhult, Matteo Manassero og dengang kommende DP World Tour spillere som John Axelsen, Niklas Bukrinsky Møller, Rasmus Højgaard og Nicolai Højgaard samt Marcus Helligkilde m.fl. har gennem årene benyttet ECCO Tour Spring Series som sæsonstarter.

Hele 2024 kalenderen for ECCO Tour offentliggøres fredag.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nelly Korda vandt Mizuho Americas Open – 6 sejre i 7 turneringer!

Nelly Korda vandt Mizuho Americas Open, og har nu vundet seks af sine seneste syv LPGA turneringer. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen...

Harry Higgs vandt AdventHealth Championship

Harry Higgs vandt AdventHealth Championship på Korn Ferry Tour efter omspil. Harry Higgs og Tanner Gore sluttede i -19 inden Higgs vandt med en birdie...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk