PopulærtDP World TourDet europæiske Ryder Cup 2020 hold

Det europæiske Ryder Cup 2020 hold

Ni spillere har kvalificeret sig til det europæiske Ryder Cup hold, og kaptajn Padraig Harrington har valgt Sergio Garcia, Shane Lowry og Ian Poulter som sine tre wild card spillere. Ryder Cup 2020 er udsat til 24. – 26. september 2021 pga. COVID-19.

Jon Rahm, Tommy Fleetwood, Tyrrell Hatton og Bernd Wiesberger har kvalificeret sig via European Points List, mens Rory McIlroy, Viktor Hovland, Paul Casey, Matt Fitzpatrick og Lee Westwood kvalificerede sig via World Points List.

Der er således ingen danskere på holdet i år, og selvom Højgaard tvillingerne imponerede mod slutningen af kvalifikationen, så var de realistisk set langt fra en plads på holdet.

Ryder Cup 2020 spilles i 2021

Den 43. udgave af Ryder Cup er rykket et år til den 24. – 26. september 2021. Der spilles på Whistling Straits i Kohler, Wisconsin med Padraig Harrington som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Steve Stricker som kaptajn.

Oplagte valgt af wild card

Der er ingen overraskelser blandt de tre wild card spillere. Garcia og Poulter har stor Ryder Cup erfaring, og sluttede begge højt i kvalifikationen. Harrington har tidligere talt åbent om, at Garcia og Poulter nærmest var selvskrevne til en plads på holdet.

Shane Lowry lå længe til at kvalificere sig, men i sidste ende tog Bernd Wiesberger den sidste plads. Lowry, Wiesberger og Hovland er de eneste tre rookies på det europæiske hold.

Garcia spiller sin 10. Ryder Cup og med 25½ point er han den, som har vundet flest Ryder Cup point for Europa. Poulter er med for 7. gang, og er ubesejret i singlerne.

Europa vandt den seneste udgave af Ryder Cup i 2018 på Le Golf National i Paris med Thomas Bjørn som kaptajn og Thorbjørn Olesen som spiller.

Sergio Garcia og Ian Poulter efter sejren i Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk