AmatøreliteDet danske herrelandshold fik bronze ved EM for hold

Det danske herrelandshold fik bronze ved EM for hold

Det danske herrelandshold var forsvarende mestre ved EM for hold, og leverede et flot titelforsvar, da de blev nr. 3 og fik bronze. Damerne blev nr. 5, pigerne nr. 6 og drengene nr. 11.

Herrerne fik bronze-medaljer på Royal St George’s

De danske herrer førte med fire slag efter første runde, men med +3 i anden runde faldt de tilbage til en 5. plads i kvalifikationen. De vandt kvartfinalen mod Tyskland, men fredag tabte de semifinalen med 2 – 5 til Spanien, som vandt slagspilskvalifikationen.

Lørdag afsluttede Danmark EM for hold med opgøret om bronze mod værtsnationen England. Danmark vandt begge foursomes om formiddagen, og det endte med en klar dansk sejr på 5 – 2.

Finalen var et opgør mellem Spanien og Sverige, og det vandt Spanien med 4,5 – 2,5 over Sverige.

Herrernes EM blev spillet på Royal St George’s, der er kendt som én af The Open banerne. Det var her Collin Morikawa vandt The Open 2021 og før det Darren Clarke i 2011 og Ben Curtis i 2003 foran Thomas Bjørn.

Det danske hold udgøres af Frederik Kjettrup (Brønderslev Golfklub), Hamish Brown (Aalborg Golf Klub), Rasmus Neergaard-Petersen (Furesø Golfklub), Frederik Birkelund (The Scandinavian), Jens Kristian Thysted (Smørum Golfklub) og Søren Broholt Lind (Odder Golfklub). Thomas Kiel Larsson er træner og Torben Nyehuus er kaptajn.

Hold EM for herrer – slagspilskvalifikation, resultat
– Hulspil Flight A (DK)
– Hulspil Flight B
– Hulspil Flight C

Søren Broholt Lind, Rasmus Neergaard-Petersen og kaptajnen Torben Nyehuus under EM for hold 2022 – Foto: EGA / England Golf
Damerne vandt over Skotland og blev nr. 5 i Wales

Conwy GC i Wales er vært for damernes EM. Danskerne blev nr. 2 i slagspilskvalifikationen man tabte kvartfinalen mod Spanien.

Fredag vandt de danske damer over Tyskland, og lørdag vandt de med 4 – 1 over Skotland, så Danmark sluttede på en 5. plads

England vandt finalen med 4,5 – 2,5 over Italien, mens Spanien fik bronze efter en 4 – 3 sejr over Sverige.

Følgende seks var på holdet; Amalie Leth-Nissen (Smørum Golfklub), Cecilie Leth-Nissen (Smørum Golfklub), Cecilie Finne-Ipsen (Hjortespring Golfklub), Natacha Høst Husted (Smørum Golfklub), Olivia Grønborg Skousen (Helsingør Golf Club) og Sofie Kibsgaard Nielsen (Morsø Golfklub), mens Thomas Brønd Poulsen er træner og kaptajnen er Jakob Clement Holst.

Hold EM for damer – slagspilskvalifikation, resultat
– Hulspil Flight A (DK)
– Hulspil Flight B
– Hulspil Flight C

Damelandsholdet ved EM for hold 2022 – Foto: EGA / Wales Golf
Drengene blev nr. 11

Drengenes EM spilles på GC St. Leon Rot i Tyskland, hvor de danske drenge blev nr. 11 i slagspilskvalifikationen.

De spillede dermed om sekundære placeringer i Flight B, hvor man i bedste fald kan blive nr. 9. Torsdag vandt de over Wales, men fredag tabte til Finland, så lørdag spillede de om 11. pladsen mod Slovenien. Det endte med en dansk sejr på 3,5 – 1,5 så de danske drenge blev dermed nr. 11.

I Flight A mødes vandt værtsnationen Tyskland guldmedaljerne efter en finalesejr på 4,5 – 2,5 over England. Spanien fik bronze efter en 4 – 3 sejr over Sverige.

Drengelandsholdet består af Adam Søndergaard Pedersen (Ikast Golf Club), Bertil Johan Lykkeberg (Dragør Golfklub), Emil Elkjær Petersen (Odder Golf Klub), Mads Larsen (Roskilde Golfklub), Magnus Becker Frederiksen (Københavns Golf Klub) og Malte Plauborg Skaaning (Holstebro Golfklub). Martin Raal Kold er teæner og Esben Sonne Engsted med som kaptajn.

Hold EM for drenge – slagspilskvalifikation, resultat
– Hulspil Flight A
– Hulspil Flight B (DK)
– Hulspil Flight C

Drengelandsholdet ved EM for hold 2022 – Foto: EGA / DGV, Deutscher Golf Verband
Pigerne tabte til Tjekkiet og blev nr. 6 på Island

Pigerne er på Island, hvor Oddur GC er vært.

De danske piger blev nr. 6 i kvalifikationen og tabte til Sverige i kvartfinalen. Fredag vandt de over Belgien, så lørdag spillede de om 5. pladsen mod Tjekkiet. Danskerne tabte 1 – 4 til Tjekkiet, og blev dermed nr. 6.

Frankrig vandt finalen med 4 – 3, mens Tyskland fik bronzemedaljer efter en 4 – 3 sejr over England.

Pigelandsholdet er Anna Hjerrild Behnsen (Stensballegård Golfklub), Johanna Axelsen (Ledreborg Palace Golfklub), Liva Krøl Andersen (Hjortespring Golfklub), Melissa Augusta Løvestad Johansen (Helsingør Golf Club), Victoria Kristensen (Nordvestjysk Golfklub) og Viola Cornelia Kruse (Hillerød Golf Klub). Træneren er Anders Danielsen og Katrine Kring Lorentzen er kaptajn.

Hold EM for piger – slagspilskvalifikation, resultat
– Hulspil Flight A (DK)
– Hulspil Flight B
– Hulspil Flight C

Pigelandsholdet ved EM for hold 2022 – Foto: EGA / Golf Union of Iceland

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk