KlubnytDansk Golf er Danmarks mest læste golfmagasin

Dansk Golf er Danmarks mest læste golfmagasin

Magasinet Dansk Golf går mod strømmen og stiger i læsertal i et marked, der normalt er præget af faldende oplags- og læsertal. Det sidste år har magasinet været distribueret direkte til alle golfspillere i Danmark, og det har haft en afsmittende effekt på læsertallet, som er steget til 127.000 læsere ved den seneste Index DK/Gallup måling. Dansk Golf befæster dermed sin position som Danmarks mest læste golfmagasin.

– Vores mål er både at underholde og informere de danske udøvere, samtidig med at vi gør dem klogere på alt indenfor golfsporten lige fra baner og udstyr til regler, rejser og elite. At Dansk Golf har opnået de bedste læsertal i fem år styrker os i arbejdet med at gøre bladet og vores andre medietiltag til de samlende for de danske golfspillere, siger Jesper Jürgensen, kommunikationschef i Dansk Golf Union og ansvarshavende redaktør for Dansk Golf.

Dansk Golf er udkommet siden 1943 og udkommer seks gange om året til alle danske husstande, hvor der bor en person, som er medlem af en golfklub. Magasinet er gratis og finansieres udelukkende ved annoncesalg.

– Stigningen i læsertallet har også kunnet mærkes på en øget interesse blandt annoncørerne, hvor vi i år har haft et langt bedre resultat end forventet. Vi har også en tro på at vi næste år vil kunne øge vores annonceomsætning, siger Kenneth Bødker, salgschef for Dansk Golf og internetmediet Golf.dk

Dansk Golf skal have ny redaktør efter at magasinets mangeårige redaktør, Thomas Vennekilde stopper med udgangen af 2015. DGU har derfor netop slået en stilling op som redaktør for både magasinet og Golf.dk.

Se jobopslaget her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler gik -9, og vandt årets 9. sejr i Hero World Challenge

Den forsvarende mester Scottie Scheffler vandt Hero World Challenge efter dagens suverænt bedste runde. Se højdepunkter i videoen ovenfor. 20 af verdens bedste var med i...

Thorbjørn blev nr. 5, da Johannes Veerman vandt Nedbank Golf Challenge

Johannes Veerman vandt traditionsrige Nedbank Golf Challenge, hvor Thorbjørn Olesen fik 1,8 mio. kr. for en 5 plads. I videoen ovenfor er der højdepunkter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk