AmatøreliteDanmark blev nr. 7 da Thailand vandt Mixed turneringen ved Ungdoms-OL

Danmark blev nr. 7 da Thailand vandt Mixed turneringen ved Ungdoms-OL

Det danske landshold med Anne Normann og Nicolai Højgaard blev nr. 7 i Mixed turneringen ved IOC’s Ungdoms-OL (Youth Olympic Games), som afholdes over 12 dage fra den 6. oktober til den 18. oktober i Buenos Aires, Argentina.

Efter de individuelle turneringer, hvor det ikke blev til danske medaljer, blev der fra lørdag til mandag spillet en Mixed turnering med Four-Ball i første runde, Foursomes i anden runde inden det var individuel slagspil i tredje runde og sidste runde, hvor begge spilleres score talte.

Efter -6 i lørdagens Four-Ball var Anne Normann og Nicolai Højgaard på en 6. plads, mens de efter +3 i Foursomes faldt tilbage til en 10. plads i -3. Finalerunden gik de ligeledes i +3, så det endte med 7. plads i par.

Thailand vandt foran USA og Argentina

Thailand med Atthaya Thitikul og Vanchai Lungnitikul vandt guldmedaljerne i -12 foran USA med Lucy Li og Akshay Bhatia vandt i -11. Med en 3. plads i -7 fik Argentina med Ela Anacona og Mateo Fernandez de Oliveira bronze.

Nu 15-årige Atthaya Thitikul har vundet på Ladies European Tour, da hun som 14-årig vandt Ladies European Thailand Championship 2017 som den hidtil yngste vinder nogensinde på LET!

Australien med Grace Kim og Karl Vilips, der begge vandt individuelle guldmedaljer, blev delt nr. 9 i +4.

Ungdoms-OL – Mixed Team, resultat

Sommer og vinter OL hvert fjerde år

Ungdoms-OL er for unge talenter mellem 15 – 18 år. Dem er der flere end 4.000 af i år, som konkurrerer i 32 sportsgrene.

Ligesom de voksne har et sommer og et vinter OL, så er der også begge dele for juniorerne

Det første sommer ungdoms-OL blev afholdt i 2010, hvor Singapore var vært, mens det i 2014 var i Nanjing, Kina. Nu er det så i Buenos Aires, Argentina i år, mens det i 2022 er i Dakar, Senegal.

Golf kom på programmet i 2014, hvor John Axelsen blev nr. 5 i den individuelle turnering og Emily K Pedersen nr. 6. I mixed turneringen blev de nr. 4

Vinter ungdoms-OL blev afholdt første gang i Innsbruck, Østrig i 2012, mens Lillehammer, Norge var vært i 2016 og i 2020 er det i Lausanne, Schweiz.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk