Connor Syme vandt TrackMan turneringen på Portrush

Med en runde i -8 vandt Connor Syme BMW International powered by TrackMan turneringen på Royal Portrush. Joachim B Hansen og Jeff Winther var blandt deltagerne.

I TrackMan turneringerne kan Europa Tour spillerne deltage i virtuelle golfturneringer fra deres hjem. Nogle med en storskærm der viser hullerne og slagene, og andre foran et net i haven med en TrackMan der måler slagene.

I sidste uge vandt Joost Luiten den første af foreløbigt fem turneringer blev spillet på St Andrews Old Course, og i denne uge var det så på Royal Portrush, hvor Shane Lowry vandt The Open 2019.

Connor Syme vandt med to slag

Connor Syme vandt med en runde i 64 slag (i -8), som man kan se højdepunkter fra i videoen ovenfor. Han var to slag bedre end Wii Besseling og Laurie Canter i -6, mens Adri Arnaus blev nr. 4 i -4.

For sejren får Connor Syme 10.000 € til velgørenhed. Han valgte at dele gevinsten i to, så pengene gives til FoodTrain som uddeler mad til ældre i den skotske by Dundee samt til Hospice of the Valleys.

To danskere blandt de 28 deltagere

Der var to danske deltagere blandt de 28 deltagere. Joachim B Hansen blev nr. 13 i par, mens Jeff Winther sluttede som nr. 25 i +4.

I den kommende uge er der turnering på Golfclub München Eichenried.

BMW Indoor Invitational powered by TrackMan, Royal Portrush – resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.