CoronavirusJoost Luiten vandt TrackMan turnering på Old Course

Joost Luiten vandt TrackMan turnering på Old Course

Joost Luiten vandt den første udgave af BMW Indoor Invitational powered by TrackMan, hvor Europa Tour spillerne de kommende uger kan spille virtuelle golfturneringer fra deres hjem. Nogle med en storskærm der viser hullerne og slagene, og andre som Lee Westwood foran et net i haven med en TrackMan der måler slagene.

Den første af foreløbigt fem turneringer blev spillet på St Andrews Old Course, hvor 18 spillere deltog. Jeff Winther var eneste danske deltager, og han blev nr. 17 i +5.

Med en runde i -6, som der kan ses højdepunkter fra ovenfor, vandt Joost Luiten i -6 foran Damien Perrier i -4, mens Wii Besseling og Adrian Meronk delte 3. pladsen i -3.

Lee Westwood og Bernd Wiesberger på en delt 10. plads i par og Martin Kaymer på en 14. plads i +2 var også blandt deltagerne.

For sejren fik Joost Luiten 10.000 $ til velgørenhed. Han delte beløbet mellem hans egen Joost Luiten Foundation og Eramus Medical Centre, der er et hospital i Rotterdam.

BMW Indoor Invitational powered by TrackMan, St Andrews Old Course – resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk