På en medie-dag for Travelers Championship, hvor Keegan Bradley er forsvarende mester skulle den amerikanske Ryder Cup kaptajn for første gang tale om nederlaget siden Ryder Cup. Keegan Bradley har haft lidt til til at reflektere over nederlaget efter Europa vandt Ryder Cup.
– Hvis man vinder er det en ære for livet. Og hvis man taber, hænger det fast for resten af livet, sagde Keegan Bradley og fortsatte:
– Jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer mig over det.
– Perioden fra Ryder Cup til nu, var været én af de hårdeste i mit liv. Man har brugt så meget tid og energi, og selv hvis man vinder Ryder Cup taler man om tømmermænd med mental og fysisk træthed. Fra Ryder Cup til nu, har været én af de sværeste perioder i mit liv.
39-årige Keegan Bradley blev nr. 11 i den amerikanske kvalifikation, og som nr. 11 på verdensranglisten var han den 8. bedste spiller, da holdet skulle udtages. Men han så bort fra sig selv, og
– Jeg vil nok altid tænke over det og ønske, at jeg havde muligheden for at spille. På første træningsdag tænkte jeg, at jeg gerne ville spille. Det er, hvad det hele handler om. Jeg gik glip at noget sagde Bradley, der dog erkender, at det ikke var muligt:
– På anden eller tredje dag tænkte jeg, at “det er godt, at jeg ikke spiller”, for jeg var fysisk udmattet. Godt jeg ikke spillede, for det ville ende dårligt.
Efter nogen overvejelse fastslog Keegan Bradley, at han gerne ville spille Ryder Cup igen. Han er 41 år i 2027, og kan fastholde sin nuværende form, er det ikke urealistisk, at han kan kvalificerer sig:
– Jeg ville nyde at spille én mere. Jeg ved dog ikke, om jeg får muligheden, sagde Keegan Bradley


