Der var dytten og båtten, og golfbolde i smoggens giftige tåger, og ikke meget blå himmel at øjne hen over jungletræerne denne weekends DP World Tour, der blev hensat i en af verdens mest forurenede byer, New Delhi, Indien.
Mon ikke spillerne skal til et helbredstjek hos lægen efter sådan en uge. Sundt for lungerne kan det i al fald ikke være.
Heldigvis for kommentatorerne sad de trygt i deres helt eget studie, langt væk fra virkeligheden, og her skorter det ikke, slet ikke, på alskens teorier om såvel græssort og putteteknik udført med fødderne og hvad man ellers kan finde på af nyeste påhit munden har det med at løbe over med. Bare nu ikke stemmebåndet lider overlast…
Jeg ved ikke, hvornår det blev moderne at læse puttelinjer og fald med fødderne, men øjne 👀 har de i al fald ikke, men for snart 30 år siden praktiserede en golfven “teknikken” i min daværende klub. Han var ingeniør, og mente, at han kunne “læse med fødderne”. Vi andre så måbende til, mens “andefarmetoden” metodisk blev udført. Jeg husker ikke, om det hjalp ham.
Egentlig er det jo også underordnet. Bare man tror på det, man selv går og laver. Der er jo en verden til forskel, om man ser og tror, at puttet går i – eller om bare håber. Det sidste kan slet ikke anbefales. Men indrømmet nok meget brugt blandt alverdens golfere. Inklusiv mig selv, men noget, man desværre ofte forfalder til.
Jeg sætter dog hellere min lid til mine øjne, end mine fødder, når jeg selv skal putte; hvis det var omvendt, ville man jo kunne putte med bind for øjnene.
Nå, men golf er jo om noget “et håbets spil” tilsat lige dele dygtighed, held, tro, samt mental ligevægt på dagen.
Bliver alle disse faktorer, såvel kendte som ukendte, opfyldt, skulle der være optimale chancer for en god runde golf.
Garantier udstedes dog ikke. Heldigvis.
Det er jo derfor vi spiller.
Mvh.
Og god tur,
Steffen Rasmussen,
Smørum Golf.
