Asian TourBjørn: - Det bliver ikke let, men vi er klar

Bjørn: – Det bliver ikke let, men vi er klar

Europa er storfavoritter ved den tredje udgave af EurAsia Cup, men kaptajnen Thomas Bjørn tror ikke, at det bliver let at vinde over Asien i den Ryder Cup lignende turnering, som spilles fra fredag til søndag.

Den første udgave af EurAsia Cup blev spillet i 2014, hvor det endte uafgjort 10 – 10. Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen var på holdet 2014, hvor der var 10 spillere på hvert hold. I 2016 vandt Europa med Søren Kjeldsen på holdet en knusende sejr på 18½ – 5½.

– Asien har aldrig haft et bedre hold

Europa stiller med et meget stærkt hold, hvor seks af de 12 spiller har erfaring fra Ryder Cup. Der er mange gode spillere på Team Asias relativt unge hold, men Europa er favoritter.

– Det er en turnering, der bliver større og større. Vi kommer med et godt hold, som jeg glæder mig til at stå i spidsen for, sagde Thomas Bjørn på et pressemøde tirsdag.

– Vi er opmærksomme på, at Asien aldrig har stillet med et stærkere hold, og golf er et sælsomt spil. Resultatet bliver sjældent, som det ser ud på papiret. Det bliver ikke let, men vi er klar. Spillerne vil vinde, men i golf kan alt ske over 18 huller.

Atwal: – Der er ingen underdogs i hulspil

Team Asia kaptajnen Arjun Atwal tror også på, at hans undertippede hold har en chance:

– Alle undtagen mit hold ved, at vi er underdogs. Man kan ikke tale om underdogs i huspil. På papiret kan man være underdogs, men alt kan ske når matcherne begynder, sagde Team Asia kaptajnen Arjun Atwal på sit pressemøde.

Tre dage med four-ball, foursomes og singler

EurAsia Cup presented by DRB-HICOM spilles over tre dage, hvor alle 12 spillere på hvert hold skal i aktion hver dag. Fredag i seks four-ball matcher, lørdag er der seks foursomes inden man spiller 12 singler om søndagen.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk