Europa Tourens Desert Swing afsluttes med Omega Dubai Desert Classic, hvor der er fem danske deltagere og Joachim B Hansen er første reserve.

Der er et stærkt felt på Emirates GC med bl.a. den forsvarende mester Rory McIlroy, Henrik Stenson, Louis Oosthuizen, Martin Kaymer, Lee Westwood og Graeme McDowell.

På PGA Tour gælder det den populære Waste Management Phoenix Open, hvor særligt 16. hul er ganske festlig og anderledes. Turneringen samler flere end 500.000 tilskuere, hvilket dog også inkluderer koncerter m.v.

Rickie Fowler, Bubba Watson, Brant Snedeker, Phil Mickelson og den forsvarende mester Brooks Koepka er blandt deltagerne.

Nedenfor ses et bud på ugens vindere. Ud for spilleren ses først vinderodds, og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5 i turneringen.

.
.

 

Omega Dubai Desert Classic

Thorbjørn Olesen – (Odds 34 / 7,5)
De seneste fem år er en dansker sluttet i top-5, og med Thorbjørns 2. plads i Qatar er han ét godt bud på en dansk vinder. Blev nr. 85 i turneringen sidste år, men før det nr. 5 i 2014 og nr. 3 i 2013.

Rafa Cabrera-Bello – (Odds 34 / 7,5)
Cabrera-Bello delte 2. pladsen i Qatar med Thorbjørn, og ser ud til at være god form. Det var han også i en periode sidste år uden dog at vinde, men han vandt Dubai Desert Classic 2012, og ligner også et godt bud på en vinder.

Rory McIlroy – (Odds 3,25 / 1,50)
Det er svært at komme udenom McIlroy, der har vundet turneringen to gange tidligere. Efter sejren i Europa Tourens sæsonfinale i november holdt han en længere pause, indtil han blev nr. 3 i Abu Dhabi for to uger siden.


 

Waste Management Phoenix Open

Bubba Watson – (Odds 11 / 3,25)
Er blevet nr. 2 de seneste to år, hvor han er sluttet ét slag efter henholdsvis Brooks Koepka og Kevin Stadler. Er bookmakernes favorit, men giver alligevel odds 11 for en sejr.

Hideki Matsuyama – (Odds 26 / 6)
Missede cuttet i sidste uge, men så slap han for at blive blæst godt igennem på Torrey Pines. Han har kunne forberede sig ordentligt til turneringen, hvor han blev nr. 2 sidste år og nr. 4 i 2014, hvor han havde sin debut på TPC og Scottsdale.

Brandt Snedeker – (Odds 17 / 4,5)
Vandt i sidste uge, og det er sjældent at den samme vinder igen ugen efter. Men efter en forrygende finalerunde var Snedeker ikke på banen og hans 3 – 2 – 1 placeringer i de seneste tre turneringer tyder på endnu et godt resultat. Blev nr. 10 sidste år og nr. 2 i 2013, da Phil Mickelson vandt.


 

Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles kr. 100,- på hvert resultat. Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Commercial Bank Qatar Masters

  • Branden Grace – (Odds 8,5 / 2,62) – Vandt = kr. 1.112
  • Thomas Pieters – (Odds 17 / 4,33) – Nr. 52
  • Thomas Bjørn – (Odds 51 / 11) – Nr. 59

Farmers Insurance Open

  • Jason Day – (Odds 7,5 / 2,6) – MC
  • Brandt Snedeker (Odds 19 / 5) – Vandt = kr. 2.400
  • Phil Mickelson – (Odds 23 / 6 – MC

Med 12 bets på hver kr. 100 var den samlede indsats kr. 1.200 og gevinsten på kr. 3.512 dvs. et overskud på kr. 2.312.

År til dato:

Indsats: kr. 4.800,-
Gevinst: kr. 11.928,-
Samlet: + kr. 7.128,-

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.