George Coetzee er forsvarende mester i AfrAsia Bank Mauritius Open, men der spilles på en anden bane i år, da turneringen er flyttet til Four Seasons GC at Anahita. Der kan læses mere om den Ernie Els designede bane i denne artikel af Kim Boje.

Selvom turneringen har en noget mindre præmiesum end sidste uges Trophée Hassan II, så er der et på papiret stærkere felt med syv spillere fratop-100 på verdensranglisten mod to i sidste uge. Lasse Jensen og Søren Hansen er de to danske deltagere.

The Players Championship er én af årets største turneringer, og kaldes også den femte major. Præmiesummen på $ 10,5 mio. er større end i nogen anden turnering. Rickie Fowler er forsvarende mester i turneringen, hvor Søren Kjeldsen er med via sin placering i top-50 på verdenranglisten.

Nedenfor ses ugens bud på en vinder. Ud for spilleren ses først vinderodds, og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5 i turneringen.


AfrAsia Bank Mauritius Open

.
.

Nicolas Colsaerts – (Odds 27 / 6,4)
Med en 10. plads i True Thailand Classic som sit bedste resultat i år, så er Nicoleas Colsaerts måske ikke det mest oplagte valg. Men Colsaerts kender banen bedre end de fleste, da han og Hennie Otto repræsenterer Four Seasons GC at Anahita. Siden 2010 har Colsaerts tilbragt nogle uger på banen på vinter.

Brandon Stone – (Odds 14,5 / 3,7)
Sejren i BMW SA Open i januar var hans første på Europa Touren. Siden fulgte nogle lidt svingende præstationer, men han ser ud til at være tilbage i topform med tre top-10 placeringer i sine seneste fire turneringer. Senest blev han nr. 2 i Shenzhen International.

Max Orrin – (Odds 40 / 8,4)
Max Orrin – der vandt Challenge Tour turneringen Made in Denmark Challenge 2015 – har vundet de seneste to udgaver af Mauritius Golf Masters på banen. Det er en mindre Pro-Am turnering, men med den erfaring er han blandt ugens udvalgte. Orrin blev senest nr. 22 i Trophée Hassan II.


The Players Championship

Sergio Garcia – (Odds 34 / 8)
Garcia vandt Players Championship i 2008 efter han blev nr. 2 i 2007. Sidste år var han i omspil om sejren med Kevin Kisner og vinderen Rickie Fowler. Blev nr. 3 i 2014 og nr. 8 i 2013, så han har mange gode resultater på Sawgrass. Senest blev Garcia nr. 3, da han var vært for Open de España på Valderrama.

Rory McIlroy – (Odds 10 / 3,6)
Var også på listen i sidste uge, og med to 4. pladser og en 10. plads i sine seneste tre turneringer synes McIlroy at være tæt på sin næste sejr. Blev nr. 8 da Rickie Fowler vandt sidste år.

Jordan Spieth – (Odds 11,5 / 3,65)
Missede cuttet sidste år, og har ikke spillet siden han skuffende blev nr. 2 i Masters for en måned siden. Det er en lang pause, men han må være sulten i jagten på at indhente Jason Day på verdensranglistens førsteplads.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles kr. 100,- på hvert resultat. Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Trophée Hassan II

  • Romain Wattel – (Odds 26 / 6,6) – MC
  • Dylan Fritelli – (Odds 36/ 9,8) – Nr. 31
  • Mike Lorenzo-Vera – (Odds 60 / 12,5) – Nr. 55

Wells Fargo Championship

  • Rory McIlroy – (Odds 5,5 / 2,38) – Nr. 4 = kr. 238
  • Rickie Fowler – (Odds 16,5 / 4,6) – Nr. 4 = kr. 460
  • Henrik Stenson – (Odds 25 / 5,7) – MC

Med 12 væddemål på hver kr. 100 var den samlede indsats kr. 1.200 dvs. et underskud på kr. 502.

År til dato:

Indsats: kr. 19.400,-
Gevinst: kr. 33.664,-
Samlet: + kr. 14.264,-

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.