CoronavirusAustralian Open for damer og herrer er igen aflyst pga. COVID-19

Australian Open for damer og herrer er igen aflyst pga. COVID-19

For andet år i træk er Australian Open for herrer og damer blevet aflyst som følge af COVID-19 og rejserestriktioner. Kun de to verdenskrige og nu corona har sat en stoppe for Australian Open.

Australian Open skulle være spillet fra den 25. – 28. november, men blev tidligere udsat til starten af 2022. Nu har Golf Australia besluttet at aflyse turneringen, og også Women’s Australian Open, der var planlagt til februar 2022 som en del af LPGA. De næste udgaver spilles derfor i 2022-23.

Golf Australia forventer fortsat at gennemføre Vic Open at 13th Beach i februar 2021, men ikke som del af en international tour. Australian PGA Championship er også planlagt til at begynde den 13. januar 2022, men rejserestriktionerne vil formentlig afholde mange internationale spillere fra at deltage.

Grænserne er fortsat lukket

Grænserne til Australien er fortsat lukket, og det er som udgangspunkt ikke muligt at rejse ind i Australien, medmindre man bor der. Det forventes at grænserne er lukket til efter nytår, og ved indrejse skal man tilbringe 14 dage i isolation.

Australian Open spillet uafbrudt siden anden verdenskrig

Australian Open blev spillet første gang i 1904, og det er første gang siden anden verdenskrig i 1945, at turneringen aflyses. Den blev ikke spillet fra 1940 – 45, og før det var det kun første verdenskrig som fra 1914 – 19 satte en stopper for Australian Open.

Matt Jones vandt Emirates Australian Open 2019, mens Adam Scott vandt Australian PGA Championship. Inbee Park vandt den seneste udgave af ISPS Handa Women’s Australian Open i februar 2020.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk