PopulærtLPGAYurav Premlall vandt Catalunya Championship med 14 slag

Yurav Premlall vandt Catalunya Championship med 14 slag

Sydafrikanske Yurav Premlall vandt en suveræn sejr i Estrella Damm Catalunya Championship, hvor han var hele 14 slag bedre end nr. 2. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Efter 3. runde havde sydafrikanske Yurav Premlall en føring på fem slag da han var i -19 foran Stefano Mazzoli i -12, mens Lucas Bjerregaard delte 5. pladsen med David Law på Real Club de Golf El Prat i Barcelona.

22-årige Yurav Premlall gik 3. runde i -9, og de 63 slag var ny banerekord, hvilket gav ham en bonus på 50.000 $ i Course Record presented by Nexo.

Og i finalerunden tangerede Yurav Premlall sin egen banerekord, med endnu en runde i -9, og i begge finalerunder lavede han 10 birdies og en enkelt bogey.

Det gav ham en suveræn sejr i -28 foran landsmanden Shaun Norris i -14. JC Ritchie, Alejandro Del Rey og Oihan Guillamoundeguy delte 3. pladsen i -13.

Lucas Bjerregaard begyndte som nævnt på en 5. plads, men med en runde i +2 faldt han desværre tilbage til en 17. plads i -9. Jeff Winther gik ligeledes +2 og blev nr. 43 i -5,mens Niklas Nørgaard blev nr. 51 i -4 efter en runde i par.

Marcus Helligkilde og Jacob Skov Olesen missede cuttet. Helligkilde gjorde comeback efter næsten to års fravær fra DP World. En lang skadespause med en operation i nakken har holdt ham ude siden European Open i juni 2024, og siden da har han kun spillet to ECCO Tour turneringer i Polen i april.

Tæt på at tangere Tigers DP World Tour rekord

Forspringet på 14 slag er det største i en regulær DP World Tour turnering. Rekorden i en turnering tællende til DP World Tour har Tiger Woods med et forspring på 15 slag da han vandt US Open 2000. Tiger Woods vandt US Open 2000 på Pebble Beach i -12 foran Miguel Angel Jiménez og Ernie Els i +3!

Estrella Damm Catalunya Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Darren Clarke vandt med ny makker, da Thomas Bjørn er skadet

Thomas Bjørn er skadet, så Darren Clarke måtte finde ny makker i titelforsvaret af American Family Insurance Championship. Det blev Ben Crane, og sammen...

Nelly Korda vandt US Women’s Open

Nelly Korda vandt US Women’s Open presented by Ally på Riviera Country Club i Californien. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk