PopulærtDP World TourVinder Stenson eller Mickelson? Kjeldsen er nr. 6 i The Open

Vinder Stenson eller Mickelson? Kjeldsen er nr. 6 i The Open

Hvem der vinder The Open 2016 på Royal Troon, og bliver Champions Golfer of the Year afgøres først søndag, men det ligner unægteligt et opgør mellem Henrik Stenson og Phil Mickelson.

Efter tredje runde førte Phil Mickelson i -10 foran Henrik Stenson i -9, mens Søren Kjeldsen og Keegan Bradley delte 3. pladsen i -7.

Et topresultat er stadig muligt for Kjeldsen
Kjeldsen kunne desværre ikke helt holde fast i toppen, da fire birdies, seks bogeys og en dobbeltbogey gav en runde i +4. Han havde det svært på greens, hvor der blev brugt 29 putts, hvilket er for meget, hvis man skal være med helt i toppen af leaderboardet. Mod slutningen fik han dog holet nogle gode putts.

Kjeldsen faldt dog kun tre pladser tilbage til en delt 6. plads i -3, så han kan stadig få et topresultat, men sejren synes udenfor rækkevidde.

Søren Kjeldsen
Søren Kjeldsen

Henrik Stenson tog en tidlig føring med tre birdies på de første 4 huller. Efter bogeys på 6. og 8. hul var det dog igen Phil Mickelson, som førte The Open.

Mod slutningen så det også ud til, at Mickelson skulle føre for tredje dag i træk. Det skiftede dog på 17. hul, da Stenson lavede en birdie og Mickelson en bogey, så Stenson kom igen foran.

Stenson gik tredje runde i -3, så han fører i -12 foran Phil Mickelson i -11, der var rundt i -1.

Phil Mickelson
Phil Mickelson

Bill Haas er alene på 3. pladsen i -6, så han har seks slag op til Stenson og fem til Mickelson.

Andrew ‘Beef’ Johnson på en 4. plads i -5 er ved at blive noget af en publikumsfavorit, og den 27-årige englænder fik stor opbakning fra tilskuerne. JB Holmes er nr. 5 i -4.

Andrew "Beef" Johnston
Andrew “Beef” Johnston

Søren Kjeldsen deler 6. pladsen i -3 med Tony Finau og Steve Stricker, mens Patrick Reed, Sergio Garcia, Charl Schwartzel og Keegan Bradley er på 9. pladsen i -2.

Den forsvarende mester Zach Johnson er på 13. pladsen i -1 sammen med bl.a. Dustin Johnson, mens Rory McIlroy og Martin Kaymer deler 18. pladsen i par.

Verdensetteren Jason Day spillede de første 9 huller i -4, men endte med en runde i par, så han er nr. 25 i +1. Rickie Fowler er nr. 43 i +4, mens Bubba Watson, Jordan Spieth og Adam Scott er nr. 50 i +5.

Spieth fik også en god start med fire birdies på de første 7 huller, men endte i +1 for dagen.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte søndag fra kl. 10. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Open, leaderboard

Tilskuere til tredje runde af The Open 2016
Tilskuere til tredje runde af The Open 2016

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

17 DP World Tour og PGA Tour vindere på Second Stage

Det er ikke kun unge talenter der kæmper om en plads på DP World Tour via Tourskolen, for der er også en lang række...

Flere danskere i top-10 halvvejs på Second Stage

18 danskere er med på Second Stage af DP World Tour Tourskolen, som spilles på fire baner i Spanien fra torsdag til søndag. Man...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk