The CJ CUP @ Shadow Creek har 19 af verden 25 bedste spillere fra start i et af årets allerstærkeste felter. CJ Cup spilles normalt i Sydkorea, men grundet COVID-19 er turneringen flyttet til USA og spilles på Shadow Creek i Las Vegas.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 1 med danske kommentatorer.

Det er en sand stjerneparade, der er stiller op til start i det 78 mand store felt i denne uge, hvor PGA TOUR spiller den første af sine to ”Asia-swing” turneringer hjemme i USA. CJ Cup har verdens nummer to, tre og fire med, og altså 19 af de 25 højst rangerede spillere med.

Brooks Koepka gør comeback på touren, efter en skade har holdt ham ude, siden sidste sæsons slutspil begyndte tilbage i august. Den tidligere verdensetter skal op mod Jon Rahm, Rory McIlroy og Justin Thomas for blot at nævne et par stykker af de mange topnavne, der deltager i turneringen.

Torsdagens og fredagens tv-bolde, de såkalde Featured Goups, er da også must-see golf. Justin Thomas spiller med Brooks Koepka og Sungjae Im. Jon Rahm skal ud med Matthew Wolff og Tyrell Hatton. Rory McIlroy, Sergio Garcia og Si Woo Kim er i bold sammen, og endelig spiller Collin Morikawa med Xander Schauffele og Viktor Hovland.

Med kun 78 spillere i feltet spilles CJ Cup uden cut, og alle spillerne får fire runder på den fantastiske bane lidt nord for Las Vegas. Shadow Creek er en fantastisk smuk og udfordrende bane, som nogen måske kan huske fra The MATCH, duellen mellem Tiger Woods og Phil Mickelson, hvor de spillede en winner-takes-all om ni millioner dollars. Nu skal den for første gang være vært for PGA TOUR.

Mickelson spiller igen med PGA TOUR Champions

PGA TOUR Champions bliver også interessant at følge i denne uge. Phil Mickelson spiller med for anden gang, og han vandt som bekendt i sin debut på touren. Mickelson møder blandt andre Ernie Els, der vandt i sidste uge, Colin Montgomerie, Jim Furyk og Bernhard Langer.

Dominion Energy Charity Classic kan ses på GOLFTV fra fredag til søndag fra 20.00 – 23.00.

Lige nu tilbydes golffans syv gratis dages adgang på GOLF.TV

The CJ CUP @ Shadow Creek kan følges på GOLFTV og Eurosport 1
  • Torsdag den 15.10.: 23.00 – 03.00 (Featured Groups fra 18.45)
  • Fredag den 16.10.: 23.00 – 03.00 (Featured Groups fra 18.45)
  • Lørdag den 17.10.: 23.00 – 03.00 (Featured Groups fra 18.45, kun på GOLFTV)
  • Søndag den 18.10.: 23.00 – 03.00 (Featured Groups fra 18.45, kun på GOLFTV)

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.