PopulærtPGA TourVerdens nummer et fører an i Californien

Verdens nummer et fører an i Californien

Efter to uger på Hawaii er PGA TOUR taget til det amerikanske fastland og The American Express i Californien. Scottie Scheffler er turneringens helt store profil, og han får selskab af flere fra verdensranglistens top-10.

Hele turneringen kan ses på discovery+ med danske kommentatorer.

The American Express spilles som pro-am, og derfor er der hele tre baner i spil for at kunne afvikle turneringen. Alle spiller altså tre runder før cuttet lørdag, og så er der kun en enkelt finalerunde søndag med alle på samme bane.

Det er igen i år et stærkt felt, der er samlet til The American Express. Scottie Scheffler, Patrick Cantlay, Xander Schauffele og US Open vinderen, Wyndham Clark er blandt spillerne fra verdens top-10, der er med.

De to vindere af turneringerne på Hawaii, Chris Kirk og Grayson Murray, er taget med til Californien, så det er et par formstærke spillere, der er med. Sidste år sluttede Kirk på tredjepladsen i The American Express, så han har også en god historik på banerne ved La Quinta Resort i Californien.

The American Express er første del af det såkaldte West Coast Swing, og et traditionsrigt stop på touren. Det er 65. gang, at turneringen spilles, og listen af prominente vindere er lang. Turneringen er den anden af tre, hvorfra de fem bedste kommer med i Signature Eventen, AT&T Pebble Beach, i begyndelsen af næste måned. En turnering uden cut og med forhøjet præmiesum.

Tony Finau, Justin Thomas, Rickie Fowler, Min Woo Lee er blandt de navne vi kan glæde os til at se, sammen med Shane Lowry og Bob MacIntyre fra det europæiske Ryder Cup hold.

discovery+ seere kan fra denne uge se endnu mere livegolf. Antallet af Featured Groups i PGA Tour Live er igen oppe på fire, så der er flere såkaldte feeds at vælge i mellem inden hovedsendingen med dansk kommentator begynder.

PGA Tour Live begynder kl. 17.30 dansk tid alle fire dage.

The American Express kan følges på discovery+ og Eurosport 2

  • Torsdag den 18.1.: 21.00 – 01.00
  • Fredag den 19.1.: 21.00 – 01.00
  • Lørdag den 20.1.: 21.00 – 01.00
  • Søndag den 21.1.: 21.00 – 01.00

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk