The Open, og hvilken golfopvisning fra allerøverste hylde. Dansk golf var kun lige ved og næsten, men der er tilsyneladende langt igen, og fra kommentatorboksen lød det gentagne gange, hvor uheldige danske spillere var med at finde banens mindste busk eller en tot græs foran eller bagved bolden, og sådan er der jo så meget, der kan ligge i vejen…Tendensen er dog trods alt for opadgående.
Den mentale side er stadig et uvendt blad – efter min mening.
Verdens no. 1, Scottie Scheffler holdt bolden i spil, undgik det værste og puttede som af en anden verden. Golfguderne må vide, hvad det er for en bold, han spiller med. Hans måde at komme rundt på banen er eminent, og det synes som om han visualiserer sine slag der hen, hvor bolden skal lande; og så kan man diskutere hans sving og fodarbejde herfra og til juleaften – aldeles irrelevant.
Den amerikanske dominans var ikke svær at få øje på med hele 8 amerikanske spillere inden for top 10 på finalerunden kunne det da godt give et fingerpeg, (eller varsel), om man vil, frem mod kommende Ryder Cup til september, hvor amerikanerne har hjemmebane.
Dansk golf har det med at blive italesat, især fra kommentatorboksen, men lad det ligge – Shane Lowry bør fremhæves for sin måde at afslutte finalerunden på, for mens det så allermest sort ud, formåede han alligevel at hive sig op med hårdrødderne og levere golfspil i verdensklasse, og skønt han ikke kunne vinde, udstrålede han alligevel spilleglæde og entusiasme – tilstede i nuet og eet med sin passion.
En god læring i golf, at man godt kan levere varen – uden at vinde.
Mvh. og god tur
Steffen Rasmussen,
Smørum Golf.
