PopulærtPGA TourUSA's Ryder Cup 2018 kvalifikation – få ændringer

USA’s Ryder Cup 2018 kvalifikation – få ændringer

Den amerikanske Ryder Cup 2018 kaptajn Jim Furyk og PGA of America har offentliggjort reglerne for kvalifikationen til holdet. Der er et par mindre ændringer, men reglerne er nogenlunde som tidligere.

I januar offentliggjorde Europa med Thomas Bjørn som kaptajn deres regler for kvalifikationen til Ryder Cup 2018.

Otte kvalificerer sig via en rangliste og fire wildcards

I den amerikanske kvalifikation er der som tidligere én rangliste, hvorfra de otte bedste kvalificerer sig. Derefter uddeler Jim Furyk sine fire wildcards.

I 2017 kan man optjene point til ranglisten i de fire majors samt i Players Championship og de fire WGC turneringer, mens der i 2018 også er point i regulære PGA Tour turneringer.

Nedenfor ses en oversigt over, hvordan der optjenes point i kvalifikationen:

2017
  • De fire majors:
    • 1 point pr. 1.000 $ tjent.
  • Players Championship og de fire WGC turneringer:
    • 1 point pr. 2.000 $ tjent.
2018
  • Regulære PGA Tour og WGC turneringer fra 1. januar til 12. august 2018. “Opposite” turneringer, der spilles samtidig med større turneringer tæller ikke:
    • 1 point pr. 1.000 $ tjent.
  • De fire majors:
    • 2 point pr. 1.000 $ tjent af vinderen.
    • 1,5 point pr. 1.000 $ tjent af alle andre, som klarer cuttet.

Kvalifikationen afsluttes med US PGA Championship 2018, som forventes afgjort søndag den 12. august 2018.

I 2016 kvalifikation optjente alle 2 point i majors, mens det således kun er vinderen i 2018, mens de øvrige får 1½ point.

De fire wildcards

Jim Furyk udpeger tre af sine fire wildcards efter Dell Technologies Championship, som forventes færdigspillet den 3. september 2018. Det er den anden af de fire turneringer i FedExCup slutspillet. Det sidste wildcard uddeles den følgende uge efter BMW Championship.

Sidste år uddelte Davis Love III tre af sine wildcards efter den første turneringer i FedExCup og det sidste efter sæsonfinalen Tour Championship.

USA har ikke vundet på udebane siden 1993

USA vandt Ryder Cup 2016 på Hazeltine med hele 17 – 11. Det var deres blot tredje sejr i de 11 opgør siden 1995.

Ryder Cup spilles skiftevis i Europa og USA. Den seneste gang USA vandt i Europa var helt tilbage i 1993, hvor man vandt 14½ – 13½ på The Belfry i England.

Ryder Cup 2018 spilles på Le Golf National i Paris fra den 28. til 30. september 2018.

Jim Furyk under Ryder Cup 2014

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første senior major

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første major på PGA Tour Champions. I 2009 fik han et års doping-karantæne på PGA Tour...

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship for fjerde gang

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship, som er én af de store Signature Events uden cut om en stor præmiesum på 20 mio. $,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk