AmatøreliteUSA vandt og Danmark blev nr. 8 ved Hold VM for damer

USA vandt og Danmark blev nr. 8 ved Hold VM for damer

USA vandt Hold VM for damer, Espirito Santo Trophy, i suveræn stil på Carton House nær Dublin i Irland, hvor Danmark blev nr. 8.

De danske damer havde en målsætning om en top-5 placering, men Malene Krølbøll Hansen, Karen Svanholm Fredgaard og Sofie Kibsgaard Nielsen blev nr. 8 i -6 efter runder i +3, -6, +3 og -6. Første og tredje runde spillede danskerne på den sværere Montgomerie Course, mens de spillede anden og fjerde runde på O’Meara Course.

På hver af de fire turneringsdage var de to bedste af de tre slagspilsrunder tællende som holdets score.

Verdens tre bedste vandt suveræn sejr

USA med Jennifer Kupcho, Lilia Vu og Kristen Gillman på holdet vandt en suveræn sejr i -29 foran Japan i -19, Sydkorea i 18 og Kina i -14, mens Tyskland blev nr. 5 i -11.

Den amerikanske sejr kommer ikke som en overraskelse, da de tre spillere er nr. 1, 2 og 3 på amatørernes verdensrangliste.

Det var første gang siden 1998, at USA vandt Espirito Santo Trophy og 14. gang i alt siden turneringen blev spillet første gang i 1964. Sydkorea har næstflest sejre, men det er dog “kun” fire gange, de har løftet trofæet.

VM spilles hvert andet år. I 2016 blev de danske damer nr. 4 da Hold VM blev spillet i Mexico, hvilket var en tangering af det bedste resultat nogensinde for det danske damelandshold.

Hold VM for damer, Espirito Santo Trophy – hold, resultat

Ayean Cho vandt den individuelle turnering

Det er primært en holdturnering, men individuelt var Malene Krølbøll Hansen bedste dansker på en 30. plads i par efter fire runder. Karen Svanholm Fredgaard blev nr. 35 i +1 og Sofie Kibsgaard Nielsen nr. 50 i +2.

Sydkoreanske Ayean Cho var bedst i -17 foran Jennifer Kupcho fra USA og Yuka Yasuda fra Japan i -15.

Hold VM for damer, Espirito Santo Trophy – individuelt, resultat

Herrerne spiller VM i næste uge

Herrernes VM, Eisenhower Trophy, spilles fra på onsdag til lørdag i næste uge på Carton House. Det danske hold udgøres af John Axelsen, Nicolai Højgaard og Rasmus Højgaard.

Herrernes hidtil bedste resultat ved hold-VM var i Argentina 2010, hvor Joachim B Hansen, Lucas Bjerregaard og Morten Ørum Madsen fik sølvmedaljer. Dengang vandt Joachim B Hansen den individuelle turnering.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk