AnbefaletMade in Denmark 2019 spilles i maj

Made in Denmark 2019 spilles i maj

Made in Denmark får ny dato i 2019, hvor den danske Europa Tour turnering skal spilles i maj måned med en dobbelt så stor præmiesum som i år.

Efter fem år med en dato efter sommerferie i august, skal Made in Denmark 2019 spilles fra den 23. – 26. maj på Himmerland Golf & Spa Resort.

Ugen efter US PGA Championship

Det er ugen efter den amerikanske major US PGA Championship, som også er rykket fra august til maj, hvilket har medført, at Europa Tourens flagskibsturnering, BMW PGA Championship, rykkes fra maj til september. Det er turneringsugen for BMW PGA Championship, som Made in Denmark nu har overtaget.

– Vi har fået en helt fantastisk mulighed, som vi ikke kunne sige nej til. Den ny dato er spændende, og vi er meget begejstrede og stolte over, at vi har fået så attraktiv en uge i kalenderen. Hele golfkalenderen bliver rystet gevaldigt næste år, og at Made in Denmark nu “overtager” datoen efter BMW Championship på Wentworth viser, at man hos Europa Touren rangerer Made in Denmark meget højt, siger Made in Denmark Promoter, Flemming Astrup i en pressemeddelelse.

Made in Denmark de kommende fem år

I juli forlængede Made in Denmark aftalen med Europa Touren, så der er en Europa Tour turnering i Danmark de kommende fem år frem til og med 2023.

Samtidig blev præmiesummen fordoblet i forhold til år, så i hver af de kommende fem år spilles der om 3 mio. €, hvoraf vinderen får 500.000 €.

Europa Tourens direktør Keith Pelley, som også er til Made in Denmark i Silkeborg, siger om den nye dato:

– Vi har gennem de seneste år set, hvordan Made in Denmark er vokset, ikke kun for spillerne, men også de tusindevis af tilskuere, som hvert år flokkes til Made in Denmark, og alle hos Europa Touren ser frem til Made in Denmarks næste kapitel i Himmerland i maj, siger Keith Pelley.

Tilskuere under Made in Denmark 2015 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk