AnbefaletUS Open hæver præmiesummen, så vinderen får 15 mio. kr.!

US Open hæver præmiesummen, så vinderen får 15 mio. kr.!

Det amerikanske golfforbund, USGA, hæver præmiesummen i US Open til 12 mio. $ svarende til knap 84 mio. kroner! Der kommer også flere penge i US Women’s Open.

De seneste to år har præmiesummen i US Open været på 10 mio. $, så der er 2 mio. $ mere at spille om i år. Da Dustin Johnson vandt US Open 2016 fik han en præmiecheck på 1,8 mio. $, mens vinderen får 2,16 mio. $ i år. Det svarer til 15 mio. danske kroner.

De 12 mio. $ er en fordobling af præmiesummen siden 2003. I 2007 var præmiesummen på 7 mio. $.

US Open 2017 spilles fra den 15. – 17. juni på Erin Hills.

Også flere penge til damerne

USGA hæver også præmiesummen i US Women’s Open fra 4,5 mio. $ sidste år til 5 mio. $ i år.

– Når man ser på USGA mesterskaberne i det store hele og på næsten enhver måde, så er det de vigtigste mesterskaber ikke blot i USA men i hele verden, siger USGA direktøren Mark Davies ifølge Golf Digest og fortsætter:

– Vi har talt om, at præmiesummen bør afspejle dette.

10,5 mio. $ var den hidtil største præmiesum

De hidtil største pengepræmier har været i Players Championship og US PGA Championship, hvor der spilles om 10,5 mio. $.

Der forventes at være 10 mio. $ ved Masters igen i år, mens der spilles om ca. 8,45 mio. $ i The Open. Tiden må vise, om en eller flere af disse turneringer følger trop ved at hæve deres præmiesum i år.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk