Challenge TourTo nye svenske Challenge Tour turneringer i maj

To nye svenske Challenge Tour turneringer i maj

Challenge Touren har tilføjet to nye turneringer i Sverige, som bliver sæsonens første turneringer i Europa.

Sæsonen begynder med tre udsatte turneringer i Sydafrika fra den 22. april. Derefter rejser spillerne til Sverige og Range Servant Challenge by Hinton Golf på Rönnebäck i Malmö fra den 13. – 16. maj.

Ugen efter, fra den 19. – 22. maj, er det Dormy Open på Österåker Golfklubb nord for Stockholm. Turneringen spilles på den Henrik Stenson designede Öster by Stenson, der blev åbnet i august 2019.

Erstatter aflyst og flyttet turnering

De to svenske turneringer udfylder et hul som er opstået efter den første af tre planlagte turneringer i Tjekkiet er blevet aflyst.

I den anden uge skulle der have været en ikke-navngivet turnering i Spanien, som er rykket til midten af juni, hvor der så vil være to spanske turneringer efter hinanden.

Første svenske turneringer siden 2018

Gennem årene har der været en del Challenge Tour og Europa Tour turneringer i Sverige, men i 2019 og 2020 var der ingen svenske Challenge Tour turneringer. Den seneste Challenge Tour turnering i Sverige var Swedish Challenge hosted by Robert Karlsson 2018, som blev vundet af Oliver Wilson efter omspil mod Joachim B Hansen.

Se vores kalender her på 19hul.dk

Du kan se alle turneringerne i den samlede tourkalender her på 19hul.dk. Du finder kalenderen her eller under menupunktet Leaderboards i toppen. Hele turneringsprogrammet kan også ses på Challenge Tourens hjemmeside her.

Österåker Golf Club – Foto: Jacob Sjoman

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thomas Bjørn ser tilbage på Ryder Cup højdepunkter

Thomas Bjørn har fået genvalg som vicekaptajn til Ryder Cup 2025, og i den forbindelse har Ryder Cup Europe lavet videoen ovenfor. Her præsenteres Thomas...

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk