DiverseTo dage med dansk verdensklasse på The Scandinavian

To dage med dansk verdensklasse på The Scandinavian

Mandag og tirsdag den 13. og 14. september afvikler Golf Business Partner i samarbejde med The Scandinavian for første gang The Scandinavian 2-Day Challenge præsenteret af DANSK ARBEJDSSKADE AGENTUR. En Pro-Am der spilles over to dage med deltagelse af flere af Danmarks største profiler.

Europatourspillerne Joachim B. Hansen, Jeff Winther og Benjamin Poke fører feltet an sammen med Challenge Tour profilerne Marcus Helligkilde, Niklas Nørgaard Møller, Martin Simonsen og Oliver Hundebøll. De bedste danske Nordic League spillere, Lasse Jensen, Nicolai Tinning og Oliver Suhr er også med i næste uges turnering, Tinning kommer med en frisk sejr fra ECCO Tour fredag, hvor han vandt foran netop Lasse Jensen.

Det bliver også til et gensyn med Anders Hansen på mandag. Hansen bor til daglig i Spanien, hvor han fortsat træner og spiller meget, så han har bestemt mulighed for at drille de yngre modstandere han skal op imod.

Udover de danske mandlige profiler spiller Solheim Cup heltinden, Emily Kristine Pedersen, med i første runde, og kaster dermed endnu mere stjernestøv over turneringen.

Emily K Pedersen på en træningsrunde op til Solheim Cup 2021 – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

I alt er der 22 hold med i The Scandinavian 2-Day Challenge præsenteret af
DANSK ARBEJDSSKADE AGENTUR. Hvert hold består af en pro og to amatører, og der spilles på begge baner på The Scandinavian. Mandag på Old Course, mens New Course er vært tirsdag.

Turneringen afvikles med som modificeret stableford, hvor birdies og eagles belønnes mere end hvad bogeys koster, så det gælder om at spille aggressivt, hvis man vil have del i præmiesummen på i alt 180.000 kroner.

– Det bliver to fantastiske dage, hvor amatørerne kommer til at opleve flere af Danmarks bedste golfspillere på allernærmeste hold, og hvor aggressivt spil belønnes, så det er lige i min ånd, siger Thomas Stuer-Lauridsen fra Golf Business Partner.

Udover selve turneringen spiller pro’erne en Shoot out mandag aften, hvor de slår fra terrassen over mod green på hul 18. Det skal nok blive spændende og underholdende for både amatørdeltagerne og tilskuere.

Der spilles gunstart med start mandag kl. 13.30, og tirsdag kl. 9.15.

Turneringen kan følges direkte via golfbox på mandag, og i løbet af september sendes der et fyldigt sammendrag fra dagen på V Sport Golf.

Anders Hansen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk