PopulærtDP World TourThorbjørn Olesen henter karrierens ottende titel på DP World Tour

Thorbjørn Olesen henter karrierens ottende titel på DP World Tour

DGU udsendte følgende pressemeddelelse efter Thorbjørn Olesen vandt Ras Al Khaimah Championship foran Rasmus Højgaard på 2. pladsen.

— oOo —

Thorbjørn Olesen vandt søndag en overbevisende sejr ved Ras Al Khaimah Championship, som er en del af DP World Tour.

Olesens sejr sætter udråbstegn ved en imponerende dansk golfweekend. Nummer to i Ras Al Khaimah blev nemlig Rasmus Højgaard, mens Nicolai Højgaard i nat var et sølle slag fra at sikre Danmarks første sejr nogensinde på den amerikanske PGA Tour. (Nicolai var ét slag fra et omspil, red.)

Det er første gang nogensinde, at to danskere sætter sig på de øverste to pladser i en DP World Tour-turnering.

34-årige Thorbjørn Olesen fra Værløse Golfklub vandt med seks slag ned til Rasmus Højgaard. Franske Frederic Lacroix fik tredjepladsen alene. Olesen var hele 27 slag under par for ugen, og det var især hans runder fredag og lørdag, der satte ham i scene. Over de to runder producerede han 20 birdies.

– Jeg havde en af de mest talentfulde spillere lige bag mig. Jeg vidste, det ville blive svært, men jeg spillede noget god golf og holede nogle gode putts på vejen ind, sagde Thorbjørn Olesen lige efter sin sejr.

Hans glæde var kun endnu større af, at han havde sin kone og børn hos sig. Thorbjørn Olesen bor i det nærliggende Dubai, så for ham er det som en hjemmesejr.

Han er nu oppe på otte sejre på DP World Tour, klart næstbedste dansker efter Thomas Bjørn med 15. De otte sejre er vundet over en periode på 12 år og under vidt forskellige forhold i lande som Skotland, Australien, Thailand, Tyrkiet, Italien og altså nu det arabiske emirat Ras Al Khaimah

– Sejren cementerer Thorbjørns position som den næstmest vindende danske spiller på DP World Tour og rykker ham ind i top 60 på Official World Golf Rankings. Det giver nogle spændende perspektiver frem mod The Masters og en eventuel OL-deltagelse, siger Claus Mølholm, der er eliteansvarlig i Dansk Golf Union.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thomas Bjørn klar til årets første senior major

Thomas Bjørn er blandt de blot 78 spillere i Regions Tradition, som er årets første major på PGA Tour Champions. Steve Stricker er storfavorit...

Paragolf Tour i Kaj Lykke Golfklub

Kaj Lykke Golf Klub i Bramming afviklede den 4. maj 2024 anden afdeling af Paragolf Tour 2024 by Independent Invest. 22 spillere var tilmeldt turneringen,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk