Thorbjørn og Lucas er i top-30 efter 2. runde af Players Championship

Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard er klar til finalerunderne i Players Championship på TPC Sawgrass, som føres af Tommy Fleetwood og Rory McIlroy. Tiger Woods slog to bolde i vandet på 17. hul. Se højdepunkter fra anden runde ovenfor.

De to danskere var på en delt 35. plads i -2 efter første runde. Thorbjørn gik anden runde i -3, så han er nr. 20 i -5 inden finalerunderne, mens Lucas er nr. 29 i -4 efter endnu en runde i -2.

I lørdagens tredje runde skal Lucas spille med Tony Finau fra kl. 17:10 dansk tid, mens Thorbjørn begynder kl. 17:50 sammen med Charles Howell III. Førerbolden med Tommy Fleetwood og Rory McIlroy begynder kl. 19:40.

Fleetwood og McIlroy deler føringen

Rory McIlroy gik -7 og Tommy Fleetwood -5, så de deler føringen i -12 inden weekendens finalerunder.

48-årige Jim Furyk, der var amerikansk Ryder Cup 2018 kaptajn, gik dagens bedste runde i -8 og rykkede frem til en 3. plads i -9, som han deler med Ian Poulter, Brian Harman og Abraham Ancer.

Kevin Kisner, Jason Day og Keith Mitchell deler 7. pladsen i -8.

Dustin Johnson og Jon Rahm er nr. 10 i -7, Patrick Reed nr. 17 i -6, mens den forsvarende mester Webb Simpson, Bryson DeChambeau og Sergio Garcia er nr. 20 i -4. Justin Rose er nr. 29 i -4.

Tiger slog to af seks bolde i vandet på 17. hul

På en vindstille dag var der blot seks bolde i vandet på 17. hul med ø-greenen. To af de seks var Tigers bolde.

Tiger Woods begyndte på 10. hul og i -3 efter 6 huller var han i top-10 for turneringen. På 17. hul slog han dog to bolde i vandet, og lavede en 7’er på par-3 hullet. Efter to birdies på for-ni gik han -1, så han er nr. 39 i -3 sammen med bl.a. Rickie Fowler og Matthew Fitzpatrick.

Francesco Molinari er nr. 57 i -2, mens Brooks Koepka, Justin Thomas og Bubba Watson deler 67. pladsen i -1.

Schauffele, Stenson, Spieth og Mickelson missede cuttet

Cuttet blev -1, så Xander Schauffele og Marc Leishman i par, Henrik Stenson og Jordan Spieth i +1, Alex Noren i +2, Phil Mickelson i +4 og Paul Casey i +8 må holde fri i weekenden.

Sungjae Im lavede hole-in-one på 13. hul, men i par for turneringen missede han også cuttet. Ryan Moore lavede hole-in-one på 17. i første runde, så for første gang siden 2013 er der mere end én hole-in-one i årets Players Championship.

Sendes direkte på GOLFTV og Eurosport 2

Players Championship sendes direkte på streamingtjenesten GOLFTV og Eurosport 2. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Players Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.