PopulærtDP World TourThorbjørn gik -9, og overtog føringen på Gran Canaria

Thorbjørn gik -9, og overtog føringen på Gran Canaria

Med en forrygende anden runde i -9 overtog Thorbjørn Olesen førstepladsen i Gran Canaria Lopesan Open, hvor alle syv danskere klarede cuttet.

Thorbjørn Olesen var nr. 12 efter første runde, og med en eagle og syv birdies var han rundt i -9. Runden i 61 slag er ny banerekord på Meloneras Golf. En banerekord der senere fredag blev tangeret af både Sam Horsfield og Connor Syme.

Thorbjørn fører i -14 foran Wil Besseling og Rhys Enoch i -13, mens Maximilian Kieffer, Robin Roussel og Matthias Schwab deler 4. pladsen i  -12.

For den nybagte far Thorbjørn Olesen er det den første turnering i år. Han blev blev testet positiv for COVID-19 i det tidligere forår, og har også været skadet, så han har ikke spillet turneringer, siden han i december blev nr. 13 i Golf in Dubai Championship presented by DP World.

Joachim B Hansen, der havde føringen i -7 efter første runde,  er på en delt 9. plads i -10 efter -3 i anden runde. Nicolai Højgaard er nr. 16 i -9 efter en runde i -6 og Benjamin Poke nr. 23 i -8 sammen med bl.a. værten Rafa Cabrera Bello efter en runde i -4. Jeff Winther gik ligeledes -4, hvilket giver ham en 33. plads i -7.

Kjeldsen og Lucas bragede frem i feltet

Søren Kjeldsen og Lucas Bjerregaard delte 123. pladsen i +1 efter første runde, men begge kommer med i weekenden. Kjeldsen gik -7, så han er nr. 45 i -6, mens Lucas er nr. 57 i -5 efter en runde i -6.

Dermed klarede alle syv danskere cuttet i Gran Canaria Lopesan Open, som er den første af tre turneringer på De Kanariske Øer, hvor der således også spilles de kommende to uger.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Gran Canaria Lopesan Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Albin Bergström vandt Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget

Svenske Albin Bergström vandt Nordic League turneringen Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget på den svenske Cutter & Buck Tour. Inden finalerunden havde svenske Albin Bergström...

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk