PopulærtPGA TourThorbjørn er med i Arnold Palmer Invitational

Thorbjørn er med i Arnold Palmer Invitational

Thorbjørn Olesen er med i denne uges Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard på Bay Hill Club and Lodge.

Det er tredje gang, Thorbjørn deltager i turneringen, hvor han missede cuttet i 2017 og blev nr. 7 i 2013.

I de første to runder skal Thorbjørn spille med Bill Haas og Joel Dahmen. Torsdag begynder de kl. 17:35 dansk tid (11:35 lokal tid) på 10. tee, mens de har dagens første starttid fredag kl. 12:45.

Thorbjørn er kvalificeret via Ryder Cup og verdensranglisten

Arnold Palmer Invitational har status af en invitationsturnering på PGA Tour, så der er et begrænset felt på 120 spillere mod normalt 156.

Der er forskellige måder at kvalificere sig på, og bl.a. kan alle de seneste Ryder Cup og Presidents Cup spillere samt top-50 på verdensranglisten deltage. Thorbjørn er således med som Ryder Cup 2018 spiller, og ville ellers også være kvalificeret via top-50 på verdensranglisten.

Et meget stærkt felt med seks fra top-10

Der er et meget stærkt felt i turneringen med bl.a. Justin Rose, Brooks Koepka, Bryson DeChambeau, Rory McIlroy, Rickie Fowler og Francesco Molinari fra top-10 på verdensranglisten i denne uge.

Tiger Woods, der har vundet Arnold Palmer Invitational hele otte gange, skulle have deltaget, men han har trukket sig med en skade i nakken.

De første to runder sendes direkte på Eurosport 2, mens alle fire dage sendes direkte på streamingtjenesten GOLFTV med Morten Buckhøj, Andreas Hartø og Søren Hansen som kommentatorer. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard, leaderboard

Arnold Palmers turnering

Arnold Palmer var én af golfsportens største navne, der blev en legende og et ikon. Han blev professionel i 1954 og vandt 62 PGA Tour turneringer i karrieren heriblandt syv majors. Hans første PGA Tour sejr var i 1955, mens han vandt Masters 1958 som sin første major og Masters 1964 som den sidste. Hans sidste PGA Tour sejr var i 1973. Frem til Masters 2004 spillede han mindst én PGA Tour turnering om året i hele 52 år.

I 1974 købte han Bay Hill Club and Lodge, der er vært for Arnold Palmer Invitational presented by MasterCard. Han elskede banen, som dog ikke er blandt de mere end 200 baner over hele verden, som er designet af Arnold Palmer Design Company. Hans firma har dog stået for re-design banen.

Arnold Palmer døde som 87-årig i 2016. Læs mere om Arnold Palmer i vores nekrolog her på 19hul.dk.

Arnold Palmer og Tiger Woods efter Tiger vandt Arnold Palmer Invitational presented by MasterCard 2008 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

5.500 mennesker kiggede forbi på Golfens Dag

Golfens Dag søndag var velbesøgt, og omkring 5.500 var ude og snuse til golfsporten søndag, da 140 klubber åbnede dørene. Det vurderer Dansk Golf Union...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Svenske Anna Magnusson vandt Terre Blanche Ladies Open, der var sæsonpremieren på LET Access Series. Syv danskere var med, og Fie Olsen blev bedste...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk