PopulærtDP World TourThorbjørn er eneste dansker i WGC - Bridgestone Invitational

Thorbjørn er eneste dansker i WGC – Bridgestone Invitational

Thorbjørn Olesen er som eneste dansker kvalificeret til den kommende uges WGC – Bridgestone Invitational. Thorbjørn er kvalificeret via sejren i Turkish Airlines Open 2016.

Der forventes at være 76 – 80 spillere i WGC turneringen, som spilles på Firestone Country Club, USA fra torsdag den 3. august. Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte.

Fire runder uden cut om 62 mio. kr.

Der spilles fire runder slagspil uden cut, så alle er sikre på at få en god check med hjem fra Akron, Ohio, hvor der spilles om 9,75 mio. $ svarende til omkring 62 mio. kr.

Vinderen får 1,66 mio. $ svarende til godt 10,5 mio. kr., mens man får omkring 275.000 kr. for en sidsteplads.

Nogle kan stadig nå at kvalificere sig

Spillerne har frem til fredag eftermiddag amerikansk tid til at bekræfte deres deltagelse, men man kan også fortsat nå at kvalificere sig i weekenden. Dog kan der ikke komme flere danskerne med i feltet.

Der er fortsat to måder at kvalificere sig på:

  • Top-50 på verdensranglisten pr. 31. juli 2017.
  • Vinderen af RBC Canadian Open.

Vinderen af Porsche European Open kvalificerer sig ikke, da feltets styrke ikke er højt nok. Alle turneringer med mindst 115 Strength of Field (SOF) point giver en plads i WGC feltet. SOF for RBC Canadian Open er 208, mens det kun er 71 for Porsche European Open.

Tæller til Europa Touren i år

Sidste år var WGC – Bridgestone Invitational ikke tællende til Europa Touren, da turneringen pga. OL var flyttet, så den kolliderede med Open de France. Det gav et felt på blot 61 spillere heriblandt Søren Kjeldsen som blev nr. 42, mens Dustin Johnson vandt.

Nu er WGC – Bridgestone Invitational tilbage i august ugen før US PGA Championship, så den tæller igen til Europa Touren.

Sådan er spilerne kvalificeret

Overordnet er der blot fem kategorier for kvalifikation til WGC – Bridgestone Invitational, så modsat andre store turneringer er det faktisk forholdsvist enkelt:

  1. : Spillere som var på Ryder Cup 2016 holdene.
  2. : Top-50 på verdensranglisten den 24. juli 2017.
  3. : Top-50 på verdensranglisten den 31. juli 2017.
  4. : Vindere af en officiel turnering med Strength of Field (SOF) rating på 115 eller mere siden WGC – Bridgestone Invitational 2016.
  5. : Vinderne af Japan Golf Tour Championship 2017 og Bridgestone Open 2016 på Japan Golf Tour, Australian PGA Championship 2016 på Australasian Tour, Dimension Data Pro-Am 2017 på Sunshine Tour samt Order of Merit 2016 vinderen fra Asian Tour.
Dustin Johnson efter sejren i WGC – Bridgestone Invitational 2016

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open, der blev afkortet til tre runder. Niklas Nørgaard kæmpede for top-10, men sluttede udenfor top-30. Det var første...

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship på Asian Tour og Korean Golf Tour. Inden finalerunden førte Junghwan Lee fra Sydkorea i -11...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk